Toldbodgade med Toldboden, Hintzes Gård og Den onde djævel og hans helvedeshunde

Toldbodgade 1 - opført 1684. "Toldbod" og "Amtsstuemagasin"

Toldboden i Toldbodgade, bygget i 1684, tidligere kaldt "Kornhuset" eller "Smørkælderen", for det var her bornholmerne skulle aflevere de naturalier de skulle betale i skat - og som de tidligere skulle aflevere på Hammershus, der da var nedlagt som fæstning. Det kraftige tømmer er hugget til på Holmen i København og fragtet til Rønne. Huset blev indrettet til toldbod og amtsstuemagasin for Bornholms skattekorn og skattesmør.
Bygningen fungerede også som den danske flådes proviantdepot i Østersøen. I 1724 ombyggede man længens østre del (ind mod byen), bjælkelaget blev understøttet af stolper for at loftet kunne bære de store kornmængder. Toldboden fungerede efter sit oprindelige formål helt frem til 1897. Bemærk den bindingsværksbygning, der er opført vest for toldboden, klods op af gavlen. Den blev på et kort fra 1898 kaldt "Havnefogedbolig". Den blev revet ned før 1920. Samlingavk
Toldboden i Rønne, fotograf ukendt, BM.
Toldboden er en af de ældste bygninger i Rønne. Et stort, solidt hus, placeret midt for havnen i Rønne. Her skulle en stor del af bornholmernes skatter betales i naturalier, for sidst i 1600-tallet kunne man ikke længere benytte Hammershus som indsamlingssted for landgilde, bl.a. fordi en toldændring i 1672 betød, at der skulle bygget en toldbod og et magasinhus i Rønne til varer, som lossedes i havnen. 

​29 fag lang er bygningen og det kraftige tømmer blev afbundet på Holmen i København og sejlet til Rønne. Tømmerskelettet blev rejst i 1684. Det blev udmuret med brændte sten, fik tegltag og havde bræddegavle (de omtales i en brandforsikring i 1761). De fire vestre fag var toldbod, resten amtsstuemagasin for Bornholms skattekorn og skattesmør. Bygningen fungerede også som den danske flådes proviantdepot i Østersøen. Bygningen blev kaldt "Kornboden" og gaden hed Kornbodstrædet.

​I 1724 var der formentlig sket en ombygning, hvor bjælkerne blev afstivet med stolper og dragere, fordi der blev lagret store mængder korn på loftet. På en af søjlerne ses årstallet 1724 og initialerne E.F. og H.H.B., som menes at tilhøre tømrerne Ernst Ernst og Henning Hermansen Bohn. Nedenunder står der C.V. med store bogstaver, det kunne - mener man - være Commandant Vest, der i 1720'erne var amtmand og kommandant på Bornholm. 
​
I 1788 manglede toldvæsenet plads og bygningen på den modsatte side af gaden blev erhvervet. Her byggede man toldbod og en bolig til en toldembedsmand. Ved denne udvidelse kan der være sket ændringer i Toldboden, hvor der måske har været indrettet en bolig. 

​De kraftige plankedøre ud mod Toldbodgade siger man, kunne stamme fra Hammershus, som i mange år efter nedlæggelsen fungerede som materialdepot. 

​I 1898 blev der bygget nyt toldkammer og "Kornboden" eller Toldboden blev nedlagt og overdraget til Rønne Kommune som erstatning for en byggegrund til den ny toldbygning. Toldbodgade 1 blev derefter til ca. 1917 anvendt til kommunekontor og helt frem til ca. 1940 til arkiv for kommunen. 

​I 1920 er der i en byggeanmeldelse, dateret 30. juli 1920, angivet, "at Bygningen nu agtes indrettet til Beboelse". Et vaskehus blev opført i 1920, en retiradebygning i 1923 (må have afløst en ældre ditto!). Trappen til tagetagen blev sat op i 1928 og på det tidspunkt var der som nu (?) indrettet tre boliger i huset. En halvtagsbygning til brændsel - et udhus - blev genopført i 1953.

​Kilder: Museumssag BM 1647, Bodil Tornehave: Fra Sise til Moms, 1981 og Robert Egevang: Rønne, Guide til Byens Historie 1995.
Toldboden, Toldbodgade 1, opmålt 1987 som elevarbejde af Kolding byggetekniske Skole.
Toldbodgade 1. Den gamle Toldbod for enden af Toldbodgade er 29
fag lang. Har i mange år fremstået rødkalket, som en stor og - efter Rønne-forhold - magtfuld bygning. Samlingavk.
I 1897, hvor man opgav denne bygning som Toldbod, indviede man den nye Toldbod på havnen. Her er bygningen indrettet til bolig i den vestlige del, der vender ud mod havnen. Den østligste del rummer stadig magasiner. Fredet. Foto Hugo Matthiessen, 1922. Bornholms Museum.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse. Kilde HER  Fredet 1969.

Toldbodgade 1, Rønne. Magasinbygningen (fra ca. 1684). 
Fredet 1969.

Beskrivelse:
Toldbodgade 1 ligger med øst-vest vendte gavle med vestgavlen ud mod Munch Petersens vej og Rønne havn. Grunden bag bygningen er delt i tre. Mod Munch Petersens Vej er en smal grund, hvor der er et par udhuse, den afgrænses mod vejen af en mur, hvorpå der står kopier af galionsfigurer, der forstiller to hunde og en mand. Til den anden side er grunden adskilt af et stakit fra en smal, tilgroet have, der går ud fra den midterste del af bygningen. Den sidste del, det vil sige bygningens østlige ende vender ud mod nabohusets grund. 

Magasinbygningen er et 29 fag langt længehus i bindingsværk i et stokværk med et opskalket, rødt, teglhængt heltag med to skorstenspiber i den vestre del af tagrygningen. I tagfladen er desuden nyere tagvinduer samt enkelte ældre støbejernsvinduer. Den vestre gavl er grundmuret og den østre gavltrekant tilsvarende. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene rødkalkede. Bindingsværket er smalt med gennemstukne bjælkeender og bevaret fodtømmer på gårdsiden og hvilende på en på en høj sorttjæret sokkel. Den vestre del adskiller sig fra den østre, der har ældre bindingsværk. Dertil er vinduestakten hyppigere i den vestre med et vindue per fag. Vinduerne i facaden samt gavlene er nyere, torammede vinduer med tredelte rammer. På nordsiden ligeledes torammede vinduer, men med tværsprosser, hvoraf enkelte er ældre og resten nyere. Vinduerne er hvidmalede på nær enkelte grønmalede på gårdsiden. På sydsiden to nyere, tofløjede og blåmalede fyldingsdøre. I den østre ende ses ældre, sorttjærede porte og plankedøre. På nordsiden en nyere halvdør samt en bræddedør i det østligste fag. I østgavlen ses desuden en lem. Vestgavlen fremstår gråpudset. 

I det indre er indrettet lejligheder i den vestre del. To i stueetagen og to i tagetagen. Den østre del bliver brugt som erindringscenter. Lejlighederne i stueetagen er disponeret med en traditionel planløsning med stue mod Toldbodgade og køkken mod nordsiden. Der er adgang til den østligste lejlighed fra gårdsiden og den vestligste fra gaden. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele og -detaljer, især i bygningens østligste del, herunder vinduerne, hvoraf enkelte har ældre smedede gitre samt ældre døre, der formentlig er genbrug fra en anden bygning. I den østlige ende desuden ældre bræddegulv og synligt bjælkelag. Tageetagen er uudnyttet over den østre del og adgang opnås via en nyere loftstrappe. Den resterende del af tageetagen fremstår med nyere overflader.
​
Bygningshistorie:
Toldbodgade 1 er opført i 1684, som toldbod og amtstuemagasin for skattekorn og skattesmør og gik derfor under navnet ”Kornhuset” eller ”Smørkælderen”, da det var her bornholmerne skulle aflevere de naturalier, de skulle betale i skat. Bindingsværkets tømmer er hugget til på Holmen i København og derefter fragtet til Rønne. Bygningen fungerede desuden som flådens proviantdepot i Østersøen. I 1724 ombyggede man den østre del, hvor bjælkelaget blev understøttet af stolper, så det kunne modstå kornets tunge vægt. Bygningen fungerede som toldbod frem til 1897, hvor den nye toldbod beliggende på Nordre Havneplads blev indviet. Herefter blev den vestre del indrettet til beboelse og den østre blev fortsat brugt som magasin. På vestgavlen var tidligere påbygget en havnefogedbolig, men denne blev nedrevet før 1920. Den nu gråpudsede gavl havde tidligere påmalet bindingsværk. 
​
Bygningen blev gennemistandsat og ombygget i 1995. 



​
De to galionsfigurer på muren vest for toldboden bliver kaldt ”Den onde djævel og hans helvedeshunde” og kommer fra to forskellige skibe. De originale findes på Bornholms Museum.

​Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Toldbodgade 1 knytter sig til dens beliggenhed på havnen, der vidner om dens tidligere funktion som kongens toldbod. Hertil kommer dens beliggenhed i Toldbodgade, hvor den sammen med den overfor liggende havnesmedje og Toldbodgade 2 og 5 er med til at ophøje det traditionelle miljø og fortælle om Rønne havn og bys tidligere historie.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens bindingsværkskonstruktion, der er righoldigt og kraftigt samt bygningens langstrakte form, der har skilt sig ud i Rønne og dermed vidnet om, at det var en af kongens bygninger. Hertil kommer de egnskarakteristiske træk med fodtømmer og gennemstukne bjælkeender, der blev brugt langt op i 1800 årene på Bornholm, men i dette tilfælde vidner om bygningens høje alder. Hertil kommer lemmen i gavlen, hvor kornet kunne blive læsset ind. Den tætte vinduestakt, skorstene i rygningen og ”finere” døre vidner om ombygningen sidst i 1800-tallet, hvor den nye toldbod blev indviet og denne del indrettet til beboelse.  

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den østre endes sparsomme detaljering, de lukkede sider og de støttende stolper, der vidner om bygningens fortid som pakhus. I den vestre del knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med køkken mod gården og stuer mod gaden, der vidner om bygningens alder samt de genbrugte døre, der vidner om, hvordan genbrug og genanvendelse var kutyme ved nyindretninger før i tiden.
​
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens langstrakte og sluttede form, hvis horisontale snit understreges af bindingsværket. Det righoldige bindingsværk og teglhængte tag giver bygningen et imposant og voluminøst udtryk. 
​
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den lange bygning i righoldigt bindingsværk med alle detaljer, til den høje sokkel, det teglhængte, opskalkede heltag med skorstenspiber i rygningen, de ældre bræddedøre og -porte, de traditionelt udførte fyldingsdøre, de ældre vinduer samt lemmen i den østre gavltrekant. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den østre dels prunkløse fremtræden med bræddegulve, kalkede bindingsværksvægge, bræddelofter med synligt bjælkelag med støttende stolper samt den enkle loftstrappe. For den vestre del knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle planløsning med køkken mod gården og stuer mod gaden samt de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre fyldingsdøre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

​Kilder:
Rønne Byarkiv: http://www.roennebyarkiv.com/toldbodgade.html
Rønne. Guide til byens historie. Robert Egevang og Johannes Thoms. Rønne Byforening, 1995.
Fra Sise til moms. Bodil Tornehave. Rønne, 1981.
Bevaringsplan Rønne. Det særlige bygningssyn sekretariat, 1967.
Toldbodgade, foto o. 1920, Bornholms Museum
De to billeder herover er fra Rønne Byforenings arkiv, ukendt år og fotograf. 
Toldbodgade, postkort 1950erne. Bornholms Museum.
Postkort. Toldbodgade, Rønne, sendt 1904. Bornholms Ø-arkiv.

Toldbodgade 5, Mogens Christiansens og Hintzes Gård.

21. december 1828 - 21. december 1908 - Mogens Christiansens 80 års fødselsdag. Her står han på "møllestenstrappen". Han drev i en årrække "Stampegården" (med vandmølle) ved hjælp af en bestyrer. Møllestenene, de fleste af balkasandsten, menes at stamme fra den gamle vandmølle i Stampen. (Se herunder). I Jul på Bornholm 1963 er en beretning om Mogens Christiansen og hans forskellige skibe, ca. 34 har han ejet, barker, tremastede skonnerter, brigger, skonnertbrigger, skonnerter, en kuf og en galease. Skrevet af Axel Niebe. BØA 1998-06.
Toldbodgade 5. Mogens Christiansens Gård, i 1922 var det Konsul Hintzes Enkes ejendom, som endnu er bevaret. Bemærk kælder under de tre vestligste fag, salen, som formentlig en gang har ligget frit ud mod Toldboden.
En stor sandstenstrappe af gamle kværnsten fører op til den tofløjede indgangsdør. Trappen menes at være lagt af en af ejendommens ejere, stampemøller mm. Hans Carlsen Lund, der ejede Stampemøllen syd for Rønne, hvor nu lufthavnen ligger. Den grundmurede naboejendom (man aner lige et hjørne til venstre) hørte i 1922 sammen med bindingsværksejendommen. Her havde Hintzes Enke sin store ”Colonial- og Skibshandel”. Foto Hugo Matthiessen, 1922.
Foto Algot, o. 1960 (?) Bornholms Museum.
Hintzes "Colonial & Skibshandel" i Toldbodgade. Foto Ole Nilesen, 1967, BØA 2013-37.
Colonial & Skibshandel Hintze, Rønne, foto Frits Loomeijer 1978.
Toldbodgade, på billedet er det Jørgen Kragh, ejer af Havnegade 9. (Se HER).  Postkort fra 1960erne. Postkortet tilhører Ole Kragh.

Galionsfigurerne på Toldboden

Billedet af Toldboden er fra 1998. (Bindingsværket er påmalet) Bygningen er i  privateje, er nu en udlejningsejendom. Det man også lige skal lægge mærke til,  er galionsfigurerne på muren til venstre på Munch Petersens Vej. "Den onde djævel og hans helvedeshunde", det er titlen på en artikel af Hans Kapel og Bo Johansen i "fra Bornholms Museum 1983". Galionsfigurerne kommer fra to forskellige skibe. Hundene var anbragt på hver side af stævnen på barkskibet "Tordenskjold", som var hjemmehørende i Rønne fra 1875, ejet af Mogens Christiansen, der boede i Toldbodgade 5. Mandsfiguren er måske fra en tysk brig, der strandede på Hvideodde Rev. De originale, skrøbelige figurer findes på Bornholms Museum, nye afstøbninger (ingen kan se forskel), kan stadig ses på havnen.

Toldbodgade 2

Fra Hans Hjorths samling, BØA 2011-29. Foto muligvis af broderen Peter Hjorth, 1930erne (?).
Toldbodgade 2, Rønne. I 1925 - hvor billederne er taget - boede Christian Mortensen og hustru Jenny (begge på bænken) stadig i Toldbodgade 2. Som logerende havde de, formentlig en søster til Chr. Mortensen, Caroline Margrethe Mortensen boende. Vi har fået en lille samling fotos fra Toldbodgade 2 i Rønne. Toldbodgården, forhuset - med de fine, runde kviste - menes af være fra midten af 1700-tallet, sidebygningen på fem fag fra 1770erne. Ejendommen fungerede som tolderbolig frem til 1851. Så indrettede madam Westh værtshus på stedet og senere kom der også mæglerkontor.
Oprindelig strakte haven foran huset sig langt ud på Havnepladsen og var stor og prægtig. Familien Jenny og Christian Mortensen boede fra omkring 1890 til sidst i 1920'erne i huset. Han var skibsmægler, men benævnes også som beværter.
​
Billederne er fra deres tid, er måske taget af sønnen Søren Mortensen, der var på besøg med hustru og datter. Købmand
L. C. Hintze købte huset i 1918 af mægler Mortensen, som blev boende her endnu en årrække. Det kan man se i folketællingerne; han boede der i 1925 men ikke i 1930. (BØA).
Mægler Mortensen redder lille dreng. Bornholms Avis 9. juni 1893:

"En lille 7-Aars Dreng, der legede paa Havnen, faldt i Gaar i Vandet ved det gamle Slæbested. Hr. Mægler Chr. Mortensen, der i det samme kom til, sprang resolut i Vandet og fik Tag i Drengen, der hurtigt blev bjerget i Land og baaret til sit Hjem, hvor han nu befinder sig i det bedste Velgaaende."

Toldbodgade 2, matr. 1070.
Toldbodgade 2, Rønne. Chr. Mortensen med familie. Amatørfotos, måske taget af sønnen Søren Mortensen. Han boede hos sine forældre i 1906, var født 1884 og arbejdede som bankassistent. Oplysningerne om huset er fra Robert Egevangs Rønne, guide til byens historie, Rønne Byforening 1995. Personoplysningerne fra folketællingerne på arkivalieronline.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af Toldbodgade 2

Toldbodgade 2, Rønne, tidl. Munch Petersensvej 7
Forhuset (før 1761) med tilbygning (mellem 1774 og 1781) samt havemuren mod Toldbodgade. Fredet 1984. Udvidet 2003.

Beskrivelse:
Toldbodgade 2 ligger helt ud til Rønne Havn og er mod Munch Petersens Vej kun adskilt af den stakitomkransede forhave. Ejendommen består af består af forhus med sidehus, en havemur mod Toldbodgade og et mindre baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Mellem bygningerne er en pigstensbelagt gårdhave.
Forhuset er et ni fag langt bindingsværkshus med grønmalet tømmer, rosakalkede tavl og rødt, let opskalket tegltag, der er afvalmet mod Toldbodgade. I tagfladen mod gården sidder en skorsten med sokkel og krave, ligesom der sidder tre kviste med buede overstykker i tagfladerne, heraf to mod gaden. I den sydlige tagflade sidder endvidere to nyere tagvinduer og to mindre områder med glastegl. Gavlen mod Toldbodgade er i bindingsværk mens den anden gavl er grundmuret. Forhusets to indgangsdøre er tofløjede revledøre med pålagte fyldinger, placeret med indgang fra gården, hvoraf den ene er udført i kopi efter den ældre. 
Sidehuset er ligeledes i bindingsværk med rødt tegltag med en taskekvist mod gården og to nyere, hvidmalede revledøre. I sidehusets rygning sidder to ældre skorstenspiber med sokkel og krave og to kviste i tagfladerne. Huset har overvejende nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer med hvidmalet træværk. Der er bevaret enkelte ældre vinduer med ældre stormkroge og anverfere i sidehuset.
Havemuren, lokalt kaldet en væggered, er syv fag lang i bindingsværk med grønmalet tømmer og rosakalkede tavl samt murkrone af røde teglsten. I muren findes en to-fløjet, grønmalet dør, der giver adgang til den bagvedliggende, brolagte gård.

Indvendigt er Toldbodgade 2 opdelt i tre lejligheder, hvoraf den ene er placeret i den nordre del af forhuset og den anden i den søndre del af forhuset og i sidehuset. Loftetagen i sidehuset og den sydlige del af forhuset er ligeledes udnyttet til en selvstændig lejlighed. Toldbodgade 2 er i det indre præget af en ældre grundplan, hvor stuer og værelser primært ligger mod gaden mens køkken og badeværelser er placeret mod gården eller i sidehuset. Rummene er præget af en traditionel materialeholdning med synligt ældre bjælkelag med bræddelofter heraf nogle med lister over samlingerne, bræddegulve, en ældre kvartsvingstrappe og ældre fyldingsdøre med ældre greb samt nyere, traditionelt udførte revledøre, gerichter og beslagværk. Enkelte døre har bukkehornsbeslag. I baggang, bryggers og køkken er der teglgulve. Tagetagen er præget af en nyere materialeholdning med blandt andet bræddebeklædte skråvægge. Der ses endvidere ældre bræddegulve og bræddelofter ligesom de ældre hanebånd er synlige. Skorstenene er ligeledes bevaret i det indre.

Bygningshistorie:
Forhuset i Toldbodgade 2 blev opført før 1761 og sidebygningen blev tilføjet mellem 1774 og 1781. 
Ejendommen fungerede som tolderbolig frem til 1851. Herefter rummede bygningen madam Wesths værtshus og senere tilkom et mæglerkontor. Oprindelig strakte haven foran huset sig langt ud på Havnepladsen. 
Ifølge ejer har sydgavlen også været halvvalmet før den blev omsat i grundmur.

Bygningen har siden 1980erne indrettet til tre lejligheder og omkring 1985 gennemgik ejendommen en gennemgribende istandsættelse.

Kilder: Rønne Byarkiv.
​
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi ved Toldbodgade 2 knytter sig til ejendommens beliggenhed ud til havnen, hvor det er et af de første huse man ser, når man ankommer til Bornholm fra vandsiden. Med sin særegne farvesætning, bindingsværket og forhaven med lave hække, bede og grusstier bidrager Toldbodgade 2 således væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Rønnes gamle bykerne. Endelig knytter der sig stor miljømæssig værdi til det pigstensbelagte gårdrum, hvor et blomstrende espalier om sommeren danner et særdeles idyllisk uderum.

Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi for Toldbodgade 2 knytter sig til ejendommens konstruktion i bornholmsk bindingsværk fra en periode, hvor der var en vis træmangel på Bornholm og bindingsværket er derfor sparsomt uden skråstivere og fodrem, men med gennemstukne bjælkeender, som blev brugt på Bornholm langt op i 1800-årerne. På grund af brandfare har bygningen båret tegltag lige fra opførelsen.  Den halvvalmede gavl understreger bygningens købstadspræg. Hertil kommer forhusets kviste med buede overstykker, der tidligere var en karakteristisk kvisttype i Rønne, hvoraf kun få er bevaret i dag. Endelig vidner skorstenspiberne om bygningens oprindelse som bolig, idet ildstedet før i tiden var den eneste kilde til madlavning og opvarmning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning med stuer mod gaden og mindre værelser, køkken, bryggers og badeværelser mod gården og i sidehuset. Hertil kommer de bevarede, ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det synlige bjælkelag med bræddelofter, bræddegulve, fyldingsdøre, heraf nogle med bukkehornsbeslag og trapper, idet de vidner om bygningens alder. 

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi i Toldbodgade 2 knytter sig det samlede anlæg med forhus, sidehus og havemur, der med sit karakteristiske grønt opstolpede bindingsværk og rosafarvede tavl og røde tegl danner en helstøbt og idyllisk helhed. Forhuset har med sit regelmæssige bindingsværk, tegltaget og de velplacerede kviste et enkelt og særdeles harmonisk udtryk.
Bærende fredningsværdier:
De bærende fredningsværdier i Toldbodgade 2 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus, sidehus og havemur, det egnskarakteristiske, grøntopstolpede bindingsværk, de rosafarvede, kalkede tavl samt murkrone og heltage af røde vingetegl. 
I forhuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre tillige til det afvalmede tag, samt alle oprindelige og ældre detaljer, herunder skorstenspiberne, kvistene med buede overstykker, vinduer, døre, gerichter og overvinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. 
I sidehuset knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre tillige til heltaget af røde vingetegl og til alle oprindelige og ældre detaljer, herunder skorstenspiber, kviste, vinduer, døre, gerichter og overvinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
I havemuren knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til den tofløjede, grønmalede dør og murkronen af røde vingetegl. Hertil kommer havemurens sammenbygning med gavlen af det lille baghus.
I forhuset og i sidehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med stuer beliggende mod haven og forstue, mindre værelser, køkken, bryggers og bad placeret mod gården og i sidehuset. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder bræddegulve, revledøre, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, heraf nogle med bukkehornsbeslag, lofter med synligt bjælkelag, bræddelofter, hvoraf nogle har lister over samlingerne, de synlige dele af tagværket og den traditionelle materialeholdning.