Østkraft - Bornholms Højspændingsværk - i Sydhavnen - ikke langt fra Kanondalen
Bornholms Højspændingsværk, foto Sylvest Jensen, hvornår? Lige efter Anden Verdenskrig? 1946. Det ældste værk med kun én skorsten! Bemærk dannebrogsflaget på den lille bygning midt i billedet. Det er Dampskibsselskabets 1866's "Rotna", der ligger ved kajen til venstre i billedet. Den blev ramt af de russiske bomber - og ser den ikke noget miserabel ud? Borgmester Andresens samling, Bornholms Ø-arkiv.
Disse to fotos, også fra borgmester og bygmester Andresens samling, må være de første præsentationsbilleder af Højspændingsværket og modsvarer ganske godt luftfotografiet. Med den første motor fra 1945 (med tilhørende én skorsten). Ukendt fotograf, muligvis Kaare Rasmussen (?).
Bornholms Højspændingsværk. Dateret 1952, kortet benyttet af værket som nytårshilsen. Der er nu to skorstene på bygningen - og på Byarkivet er præsentationsfotos fra den periode - af fotograf Kaare Rasmussen. Borgmester Andresens samling, Bornholms Ø-arkiv. Luftfoto sikkert også Sylvest Jensen.
Østkraft foreviget af Kaare Rasmussen. Vi er kommet over et par superprofessionelle billeder taget af Kaare Rasmussen i 1950erne. På det tidspunkt var Kaare Rasmussens Bornholm førende fotograf og formand (1943-1965) for Dansk Fotografisk Forenings 6. Kreds på Bornholm.
Østkraft – Bornholms elforsyning - blev bygget i årene 1943-45 og afløste det gamle elværk i Lille Madsegade. Østkrafts kraftværk på Sydhavnen i Rønne – i daglig tale ’Værket’ - har siden leveret strøm til bornholmerne. Det har kapacitet til at dække hele øens el-forbrug alene. Derfor har bornholmerne ikke manglet strøm i de perioder, hvor søkablet til Sverige har været revet over. Værket består af flere blokke og kedler, der alle har haft deres epoke. Det Gamle Dampværk indeholdt oprindeligt kedel 1, 2, 3 og 4 – alle leveret af B&W. Den første blev installeret i 1945, den næste er måske den, der ses her, men i dag er alle kedlerne taget ud af drift. Samling avk. Man kan læse en god historie om Østkrafts historie siden indvielsen i 1940erne HER.
|
Bornholms Højspændingsværk - fra 1. april 1971 Østkraft - i Sydhavnen. Kommentar til skibene på billedet: (Ivar Holm 2013) Jeg tror at det er de svenske skoleskibe "Gladan" og "Falken". Det ligner også en svensk "skærgårdskriger", der ligger agten for. Flag over top kunne også antyde, at det drejer sig om et flådebesøg?
Bemærk røgeriskorstenene midt i billedet, se røgeriet HER. Bornholms Højspændingsværk på havnen - bornholmernes elforsyning - blev opført i årene 1943-45 og afløste det gamle elværk i Lille Madsegade. Billederne tilhører Torben Rønne Larsen, hvis far deltog i byggeriet, som foregik i 1957.
|
B.H. 1957. Aksel Andresen må have haft højspændingsvætrket i entreprise som bygmester. Borgmester Aksel Andresens samling, Bornholm Ø-arkiv.
Bornholms Højspændingsværk i september 1966. Foto Bjarne Ilsted Bech.
Østkraft Efteråret 2000 med den da helt nye blok 6. Foto Niels Chr. Bohn Pihl.