Sankt Mortensgade, Sct. Mortensgade
Sct. Mortensgade 1, Rønne Brandstation, ejet af Bornholms Amtskommune. "Brandmandskabet rykker ud" har man kaldt denne imponerende opstilling, som til en forandring bliver overvåget af en hel masse små piger, det plejer at være drenge, der stiller sig nysgerrigt op. Postkort. Den gamle brandstation (uden slangetårn) er stadig bevaret, den fungerer nu som garage til Tinghuset (det gamle rådhus). Colbergs Boghandel (Knud Jørgensen), o. 1910. Samlingavk.
|
Rønne havde fast brandkorps siden 1904 under ledelse af en brandinspektør. Der var 20 brandmænd. Brandstationen i Sct. Mortensgade bag Rådhuset. Brandvæsenet stod også til disposition for oplandet. (Kilde: Trap Danmark 1955).
|
Sct. Mortensgade set fra Store Torv - med rådhusets gavl til venstre - og bagerst i gaden Valgmenighedskirken til højre og rektorboligen. Foto Bornholms Museum.
Sct. Mortensgade set fra Store Torv - med rådhusets gavl til venstre - og bagerst i gaden Valgmenighedskirken til højre og rektorboligen. Foto formentlig Peter Hjorth, fra Hans Hjorths arkiv, bøa 2011-29. 1930-40erne (?).
Sct. Mortensgade 2, indkørsel til Autocentralen. Foto Th. Yhr før etablering af Tobaksforretning i bindingsværksbygningen.
|
Sct. Mortensgade 2, Charles Aakjærs Tobaksforretning "Cohm" (Vist et pibemærke). "Ambulance" står der i glasfeltet over indgangsdøren. Charles Aakjær stod for en ambulancestation på Lille Torv 16 i perioden 1933-1944. Foto Th. Yhr, 1935. Bornholms Museum.
|
Sct. Mortensgade 4. Her ses de gamle huse i den nederste del af Sct. Mortensgade med H. Chr. Møllers Fotohandel og Boghandel. (Se meget mere HER). De fleste huse er revet ned nu - til og med ejendommen med en gadelygte, det er den smalle Ellekongstræde, der løber ud i Sct. Mortensgade. 1940erne (?). Foto tilhører Inger Fornitz.
Sct. Mortensgade o. 1910 med Tinghuset ved Torvet til venstre, foran det
brandstation med det høje, slanke slangetårn. Til højre for manden med trækvognen, bag hækken var Luthersk Missionsforenings Forsamlingshus, man aner lige et lille spir forsynet med et kors. Samlingnhl. |
Sct. Mortensgade 10. (tidligere 12 - gadenumrene er ændret i Sct. Mortensgade). Ejendommen må have ligget på en del af Kullebidstrups plads og er udstykket derfra - et typisk "Bidstrupperbyggeri" med den specielle gesims. Mon ikke det meget lille hus er bygget til nogen i familien? Der står Ellekongstræde på skiltet - læg mærke til hvor smal gaden var, inden man begyndte at rive ejendommene Sct. Mortensgade 2-10 ned. Samlingnhl.
|
Fotograf Anton Pedersen, 1868-1909, Sct. Mortensgade 17, Rønne. Bornholms Museum.
Sct. Mortensgade i sne 1904. Colbergs Boghandel. Samlingnhl.
Sønderjydernes Besøg på Bornholm, gennemført af Sønderjysk Forening på Bornholm 29.6.1913. Bornholms Væbnings musikkorps (i civil) spillende "Riberhus-March" af F.F. Frølich. Fanebæreren var frisørmester Iver Madsen, Rønne, 1887-1972, orkestrets leder, musikdirektør Peder Andersen, 1876-1952. Bornholms Ø-arkiv. (Hør Riberhus-Marchen her).
H.P. Bidstrups ejendom, Sct. Mortensgade 26. Der er ingen tekst på billedet, der er affotograferet efter et ældre foto (sikkert af Thor Spelling, som fotograf Augusta Schou var en af efterfølgerne af.)
Bornholms Ø-arkiv 2001-11. Billedet herover til højre: Således så hjørneejendommen, Sct. Mortensgade 26/Stettestræde, ud efter en stor ombygning. Foto omkring 1900 (?), Chr. A. Møller, Bornholms Museum.
|
Billederne er fotograferet mod vest, mod Store Torv.
Sct. Mortensgade hed oprindelig blot Mortensgade og var en lille stump gade som gik ud fra Store Plads, Store Torv. I de ældre kilder, skattelister og brandprotokoller fra 1764, 1781, 1801, 1811 og 1818 kaldes den blot Mortensgade. Først i brandtaksation 1822 Sct. Mortensgade. Opkaldt efter helgenen Sct. Martin (Morten) af Tours. (Ole Kofod: Gaderne i Rønne. Mennesket bag navnet. Udgivet af Rønne Byforening 1973). |
Billederne herover er taget fra krydset ved museet og Stettestræde - Rolighedsgade. Man ser mod øst, mod Pingels Alle, med Teknisk Skole, Valgmenighedskirken, Brodersens Ejendom (og købmandsforretning) og Christian Anthon Møllers fotoatelier til højre (ses dog ikke her). Denne østlige del af gaden hed oprindelig H.P. Bidstrupsgade og havde navn efter Hans Peter Bidstrup, 1817-1876, der grundlagde en stor byggevirksomhed og bl.a. bebyggede de arealer, hvor nu Absalonsgade, Eginsgade, Vesetsgade og Sigurdsgade ligger. Hans brorsøn, arkitekt Mathias Bidstrup, 1852-1929, (som også var gift med sin kusine, H.P. Bidstrups datter), var efter onklens død medindehaver af firmaet. Han byggede bl.a. Teknisk Skole (i 1893) med tilhørende rektorbolig (hvorpå man kan se et relief af bygmester H.P. Bidstrup) og Valgmenighedskirken (1900). Foto o. 1905.
|
Sct. Mortensgade (håndkoloreret) med Valgmenighedskirken. Ca. 1905.
Bemærk de to postkort herover, begge med Bornholms Museum hovedindgang til venstre, men postkortet til venstre er før Valgmenigheds-kirken blev indviet i 1900, Den blev bygget af H.P. Bidstrups Bygge-forretning efter Mathias Bidstrups tegninger.
|
Bornholms Museum fotograferet en vinterdag omkring 1925 af genboen, fotograf Chr. A. Møller.
Den gamle gule postvogn ud for Bornholms Museum i Sct. Mortensgade 29. Under Anden Verdenskrig, da bilerne ikke kunne benyttes, betjente poostvæsenet i Rønne sig af den gamle pakvogn, der her er fotograferet ved museet i 1941. Vognen var blevet anskaffet før Første Verdenskrig og brugt til midten af 1920erne. Så stod den i mange år i en stald ved Søndre Allé og efter 1945 er den gået til, den var allerede i krigsårene meget brøstfældig. Kusken blev stillet til rådighed af firmaet Wilh. Bech og vognene kørte i den sydlige bydel, medens en generatorbil passede den nordlige. Herren ved vognens bagdør er overpostbud Viktor Kofoed. (Kilde Bornholms Tidende, 23.12.1974. Bornholms Museum. Se mere om postvæsenet HER.
Sct. Mortensgade 28 (tidligere nr. 34). Fotograf Chr. A Møller havde atelier på hjørnet af Sct. Mortensgade og Stettestræde og forretning med amatørkameraer og fotografiudstyr fra 1888 til sin død i 1928. Foto 1920erne (?). Nexø Museum.
|
Sct. Mortensgade 30. Grønthandler Karl Ingemansens Frugt, grønt og blomster. Hjørnet af Sct. Mortensgade og Lille Madsegade. 1950erne. Ukendt fotograf. Samlingavk.
|
Rektorboligen midt i billedet er Sct. Mortensgade 35.Måske er det indvielsen af Valgmenighedskirken i 1900, som man fejrer? Foto Chr. A. Møller, Ø-arkivet.
|
Sct. Mortensgade 33, Teknisk Skole Foto Chr. A. Møller. Bornholms Ø-arkiv 2001-11.
|
Teknisk Skole var tegnet og ledet af arkitekt Mathias Bidstrup, der bl.a. var Venstreoppositionsleder under Højres "regeringsperiode" i Rønne, hvorunder han bl.a. var med til, mod byrådets flertal, at gennemtrumfe bygningen af Teknisk Skole i Sct. Mortensgade. (Ole Kofod: Gaderne i Rønne. Mennesket bag navnet. udgivet af Rønne Byforening 1973).
Skolen blev indviet i 1893. Først i 1915 blev den øverste del af Sct. Mortensgade (Der tidligere hed H.P. Bidstrupsgade) brolagt og forsynet med flisebelægning (klinker?) og kantsten. Kommunen betalte en tredjedel af udgiften. Ø-arkivet.
|
Sct. Mortensgade 37, Rønne. Teknisk Skoles rektorbolig anes til venstre. Midt i billedet familien Bidstrups hjem i Rønne i de år, 1880-1905) hvor Christian Bidstrup var bogholder i "De Forenedes Granitbrud" - med huggerier, kontorer mm. lidt længere oppe i gaden. Samlingnhl.
|
Sct. Mortensgade 37, Rønne. Magnus, Andreas og Holger Bidstrup, alle tre var født i huset i midten af 1880erne. Familien flyttede ind i det da nybyggede hus ca. 1882-1883. Foto omkring 1915.1920. Samlingnhl.
|
Postkort. P. Møller, Rønne o. 1905. H.P. Bidstrupsvej - som sidste del af Sct. Mortensgade endnu hed, da den stadig var gruslagt - eller rettere snarere en jordvej. En fin allé havde man planlagt, men træerne blev fældet - omkring 1970?. Valgmenighedskirken ses til venstre og rektorboligen til højre..
Billedet til venstre skal være fra 1965 - og det til højre fra 1943.