Th. Stibolt, terracottafabrikant, Lille Torv, Rønne.
Fra Bornholmskebilleder.dk Foto G. Støckel, Rønne. 1887.
Et fotografi, formentlig fremstillet til et udstillingskatalog. Det er terracottagenstande, dvs. uglaserede, fine arbejder, både i gul og rød ler. Her er det fortrinsvis pyntegenstande, kopier efter græske vaser, runesten, sparegris, flettet opsats, Hammershus som lågdåse, en mængde forskellige figurer med videre. Vi genkender de fleste ting fra Lauritz Hjorths produktion i 1870-1880'erne. Vi har hidtil tænkt, at genstande kunne være firmaet Michael Andersens produktion, da de startede i 1890. Og de har sikkert også fremstillet flere af disse genstande. MEN. Michael Andersen overtog fabrikken efter fajancer Hans Theodor Stibolt, 1848-1901. Han var udlært som fajancedrejer og var 1864-1865 ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København. |
I 1873 fik han af sine forældre hjælp til at etablere sig med en virksomhed på Lille Torv i Rønne og her oparbejdede han de følgende år Bornholms fjerdestørste fajancefabrik (ud af otte). Han havde da 12 mænd og fem kvinder ansat.
I 1888 deltog han i den store Industriudstilling i København, og i den forbindelse udgav han en priskurant. Jeg er tæt på 100% sikker på, at dette (og et andet fotografi) er taget i forbindelse med udstillingen i København, priskuranten er fra 1887, og det er billederne sikkert også. 12. juni 1890 overtog Jens Michael Andersen fabrikken efter Stibolt, og i overtagelsen indgik redskaber, maskiner, forme og modeller mv. "henhørende til Fajance og Stentøjsfabrikation". Selvfølgelig er Michael Andersen fortsat med at producere de genstande her, der kunne sælges, andre varer udgik af sortimentet som værende gammeldags. |
Fra bornholmskebilleder.dk Foto G. Støckel, Rønne, 1887. Bornholmske fajance- og terracottaarbejder af Th. Stibolt, Lille Torv i Rønne.
På hylderne er der opsatser, urtepotteskjulere, vaser efter græske forbilleder, kander og fade. Kristusfiguren er efter Bertel Torvaldsen og de øvrige fire figurer er Venus, Jason, Hebe og Psyke (også efter Thorvaldsen).
Optagelse i Stibolts værksted til et katalog og en priskurant, 1887, forberedelse til Industriudstilling i København 1888.
(mus79003 - bemærk spejlvendt i databasen).i 1890 Stibolts værksted på Lille Torv i Rønne.
På hylderne er der opsatser, urtepotteskjulere, vaser efter græske forbilleder, kander og fade. Kristusfiguren er efter Bertel Torvaldsen og de øvrige fire figurer er Venus, Jason, Hebe og Psyke (også efter Thorvaldsen).
Optagelse i Stibolts værksted til et katalog og en priskurant, 1887, forberedelse til Industriudstilling i København 1888.
(mus79003 - bemærk spejlvendt i databasen).i 1890 Stibolts værksted på Lille Torv i Rønne.
Bornholms Avis. 11. februar 1891. Auktion over terracotta fra Stibolt.
|
"Adriadne paa Panter", i gul terracotta. Stemplet Th. Stibolt - Eneret - Rønne. No. 499 i katalog fra 1887. L. 36 cm. Figuren kostede 30 kr. og var en af fabrikkens dyreste varer. BM.
|