Alfred Bidstrup, 1882-1947.
Postkort sendt fra Barnaul i Vestsibirien af Alfred Bidstrup i december 1908. Sendt til søsteren Christine Bidstrup. "Monopolet for Wodka (Brændevin) har Alfred Bidstrup skrevet på kortet. Han var søn af kulhandler Bidstrup, Ellekongstræde HER (jvnf. bannerbilledet). En bror overtog firmaet efter faderens død.
Rønne Lærde skole skrev om hans skolegang: "Ikke videre begavet, men ret flittig; havde ikke lyst til Læring. rosværdig Opførsel".
Han var elev i Rønne Højere Realskole 1895-98. I handelslære hos Konsul M. Smidt i Svaneke. Bestyrer af Firmaet Qades (Maribo) filial i Bandholm. 1906 i England på et Revisions-kontor. Fra 1907 ansat i et smørfirma i Sibirien. Fra 1911 Købmand i Rønne. Byggede en ejendom med købmandsbutik i Østergade. Se HER. 1920 Kgl. vejer og måler i Rønne. Se HER. Ridder af Dannebrog, af Russisk Røde Kors orden, af Sibirisk Røde Kors orden, af Rumænsk Kroneorden, givet for arbejde for krigsfangers velfærd. Finsk Konsul. Boede 1913 i Østergade 35, Rønne. Boede 1931 Storegade 17 Boede 1933 Store Torvegade 92. Deltog i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, var russisk tolk medens russerne var på Bornholm. Artikelserie i Bornholmeren om Alfred Bidstrup, 19. februar, 12. marts, 2. april og 9. april 1983. |