Havnebakken - kaldtes også tidligere Kirkebakken
Se den fredede Amtsforvalterbolig nederst på siden.
Foto Th. Yhr, forlæg for postkort, Frits Sørensens Boghandel.
|
Havnebakken op til den gamle kirke blev anlagt 1880, samtidig med at Fyret blev opstillet. Af oprensningsjord fra havnebassinerne. Det er den gamle, uombyggede senmiddelalderlige kirke vi ser på dette gamle billede. Den minder om den nye fra 1915-18, men man vil bemærke, at den vestportal, der nu er i tårnet, ikke var på den gamle og at sydfløjen ikke var bygget.
I 1891 blev Rønne Badeanstalt eller dampbadeanstalten bygget på privat initiativ for 22.000 kr. Det skabte en del furore i Byrådet, fordi driften selvfølgelig ikke kunne hænge sammen, byrådet måtte spæde til. Kommunens børn blev badet for 5 øre pr. bad. |
I 1892-93 blev der taget 1700 bade på 1. afdeling, og på den billige afdeling 418 karbade og 5300 styrtebade. Anstalten havde kun åbent lørdage og søndage. Det var borgernes hygiejne, der stod på dagsordenen og trods de øgede udgifter, må have været et skridt i den rigtige retning. Dengang havde så godt som ingen ejendomme egne badefaciliteter, for ikke at sige toiletfaciliteter.
Fyrtårnet blev opsat i 1880. Bagfyret kaldes det, på grund af beliggenheden i forhold til indsejlingsvinklen. Plankeværket nærmest til venstre skærmer for Johnsens Gårds store gårdsplads. I dag parkeringsplads for ejendommens beboerne. Havnebakken er blevet reguleret, gjort bredere og vejforløbet er ændret. |
Havnebakken set fra Kirken og ned mod havnen
|
|
To fotografier (egentlig stereoskopbilleder) af fotograf Gottlieb Støckel før 1888, hvor han forlod Bornholm. Det må altså være de ældste billeder vi kender af "starten" på Havnebakken, set fra og på Kirkepladsen. Billedet til venstre må være lidt ældre end det andet, hvor der er blevet plantet træer. Bindingsværksbygningerne findes stadig på Kirkepladsen. Stereoskopbilleder i privateje. (Udsigten fra Østergade, Karnaphuset, se HER.)
En usædvanlig vinkel - Havnebakken med Fyret, Dampbadeanstalten midt i billedet og et af "1866"'s dampskibe i havnen. Foto o. 1895 (træerne på Havnebakken er meget små). Billedet findes i en gave, en indbundet bog, med 14 topografiske billeder fra Rønne og 31 portrætter af datidens fremtrædende borgere, til bankdirektør N.F. Ravn, "fra Bornholm, 1898". Det man har her midt i billedet er Dampbadeanstalten, der blev færdig i 1891. Bornholms Museum. Foto Th. Spelling.
Udsigt fra Havnebakken, 1910erne. Postkort, Rønne Boghandel. Janus Ipsen (i Torvegade/Store Torv). (Fra Ole Markussens samling).
Havnebakken 5. maj 1945 set fra kirketårnet. Foto organist Hans Nyholm. Bornholms Museum.
Havnebakken og en del af havnen, set fra kirkens tårn, foto malersvend og amatørfotograf Erik Pedersen, 1951. Bornholms Museum.
Havnebakken set op mod kirken fra 1890erne til nu ...
|
Den helt nyanlagte Havnebakke i 1880erne med nyplantede træer. (Blev vist plantet kort tid efter man havde fået sat fyret op). Havnebakken blev anlagt for at sikre bedre transport af kaolin til havnen fra kaolinværkerne ved Snorrebakken. Havnefyret blev sat op i 1880, man fik gaslygter i Rønne 1896, på billedet er det de gamle olielamper man ser. Det gamle kirketårn står meget nedslidt, og så vidt man kan se af gamle illustrationer og nogle få bevarede kalklag på de få dele af kirken, der ikke blev revet ned ved den store "restaurering" i 1915-1917, var kirken kalket rosa - som øens andre købstadskirker, (Svaneke og Hasle er stadig rosa eller røde). Ukendt fotograf. Bornholms Museum. Se billeder af "Havnebakken" før den blev anlagt som man ser her.
|
|
|
Endnu et billede af Havnebakken, nu med en nykalket kirke. Mit bud på den festivitas, man ser på billedet, er: at det er fejringen af kong Christian IX og dronning Louises guldbryllup den 26. maj 1892. (Jeg ved godt det var et par år før lommebogen blev givet væk, se senere). Det var, iflg. flere erindringer - og datidens aviser - en uhyre stor begivenhed på Bornholm, hele øen festede. Vigtigere end vi forstår i dag. Jeg ved at Rønne Skipperforening sendte en hilsen til guldbrudeparret (sikkert også byråd og amtsråd) og der blev præget erindringsmedaljer, som der findes flere af på Bornholms Museum. Jeg tror at Rønne Kirke blev kalket hvid umiddelbart inden festivitassen. Se fejringen HER.
Bornholms Avis, 8. april 1890.
|
Billedet er ikke ret stort, blot i visitkortformat, ca. 8,5 x 5,5 cm og klistret ind i en lille lommebog, derfor er billedet lidt slidt.
Jeg tror fotografen var Th. Yhr, som netop i 1889 havde overtaget G. Støckels fotoatelier, og nu var byens førende fotograf. Og motivet er vældigt godt komponeret, med det store sejlskib til højre, havnekontoret, fyret og kirken til venstre og så den nye dampbadeanstalt fra 1891. Den ser nybygget ud på billedet. Lommebogen var en gave til Julius Jørgensen den 10 Mai 1894, privateje Bent Nielsen. |
Havnebakken ved siden af Fyret. Foto H.P. Holm, 1923. Bornholms Museum. Se historien om fyrtårnet HER.
|
[TREHJULET UDFLUGT ANNO 1913] ved Jakob Seerup, Bornholms Museum:
Vi finder masser af sjove billeder i vores samlinger, bornholmskebilleder.dk. Dette herlige billede viser for eksempel københavnske turister på vej ud på udflugt en forårsdag i 1913. En udflugt, der endte mindre elegant. Trehjuleren holder i indkørslen til huset på Havnebakken nr. 5 i Rønne. Forrest sidder to herrer og på bagsædet er der blevet plads til tre elegante damer alle med tidens karakteristiske store og flotte hatte. Vi kan ikke være 100 procent sikker, men det er meget sandsynligt, at føreren er den københavnske ”Agent W”, der forhandlede motorkøretøjer, der havde medbragt sin egen ”Fænomobil”, et trehjulet køretøj. Der var ikke mange motorkøretøjer på Bornholm i 1913, så udflugten blev omtalt i Bornholms Tidende. Under overskriften ”De dejlige Biler. Pr. Trehjul – En dyr Køretur” blev agentens køretur omtalt i ironiske vendinger. Journalisten skrev, at agenten sikkert havde medbragt køretøjet til bekvemmelighed for sig selv, men at det var ”til ærgrelse og skræk for beboerne og disses heste på den egn, han hjemsøgte.” I artiklen blev køretøjet beskrevet som ”et af disse uhyrer, der efter loven må benyttes også på bivejene – en trehjulet karosse med det fine navn: ”Fænomobil”. Til skribentens slet skjulte fornøjelse blev køreturen dog hverken bekvem eller billig for motoragenten. Denne havde nemlig sat sig for at køre ad en bivej for at besøge en møller i Bodilsker. Men mødet med mølleren fandt sted lidt tidligere end beregnet, da hans køretøj stødte sammen med møllerens bil, der netop var ude, lastet med dejlige nybagte rugbrød. |
Det kom til at koste agenten hele 75 kroner i erstatning. Men om agenten ved samme lejlighed havde held til at sælge mølleren et nyt køretøj, melder historien ikke noget om. ”Agent W” bliver desværre heller ikke nøjere identificeret i artiklen.
På fotografiet ses det, at det spøjse køretøj er indregistreret i København, da det har nummer K1664. De bornholmske nummerplader begyndte med J. Det elegante selskabs varme påklædning antyder også en dato i det tidlige forår. 
Bornholms Avis 8. juli 1912. Phænomobil.
|
Havnebakken, foto Chr. A. Møller, 1914. Lige forinden ombygningen af den gamle kirke. BM.
Der kendes mange postkort (bl.a. i Wichmanns samling) efter præcis dette fotografi med drengene på vejen og fortovene.
|
Havnebakken, trykt kort. 1890erne. Det er bemærkelsesværdigt så mange postkort, andre trykte kort og fotografier, der er bevaret fra Havnebakken. Dette kort er uden tryksted. Den store længe yderst til venstre hørte til Johnsens Gård. Den blev revet ned i 1970erne, gav først plads til et autoværksted med samme taghældning og den blev senere indrettet til seks boliger. Men det er denne bygnings skyld, at den nuværende bebyggelse ser ud som den gør. Wichmanns samling.
|
Rønne Kirke, Havnebakken og stien ned til havnen med det man i kommunen kalder "Otto Bidstrups Bastion", den runde stensætning med udkigspost. 1920erne. Foto Bornholms Ø-arkiv.
|
Et usædvanligt stemningsbillede af fotografen Kaare Rasmussen, 1955. Fra Havnebakken.
|
|
Dette billede, endnu en gang med det yndede motiv af Havnebakken, er selvfølgelig for os der holder af de gamle lokomotiver (!), noget helt særligt. Det er svært at forestille sig i dag, at sådan et lille tog kunne tøffe forbi neden for Havnebakken. Det er "BJ 11", bygget 1889 hos Krauss i München til Skagensbanen. Blev overtaget af Bornholms Jernbane i 1902.
|
Den blev kaldt "Gedebukken" og især brugt til rangeropgaver, men om sommeren kørte den fra Aakirkeby til Almindingen og blev så kaldt "Alminjs-tjyrinj". Blev ophugget i 1928. Foto H.P. Holm.
Kilde: DBJ Historien om jernbanerne på Bornholm. |
|
Havnebakken med det gamle havnekontor, der ses til venstre, og blev revet ned i 1939. Bemærk KLOKKEN til højre for døren. Den blev brugt flittigt og det er på grund af den, at havnen lige nedenfor det gamle havnekontor blev kaldt KLOKKEKROGEN.
|
Sct. Nikolaj Kirke for enden af havnebakken (som den så ud efter
afsluttet ombygning i 1917), havnefyret (fra 1880) og den gamle dampbadeanstalt (man ser lige skorstenen.) Den blev bygget i 1891 og fungerede til 1920, hvor den blev solgt til Bornholms Mejeri- og Maskinforretning. Ukendt fotograf o. 1930? |
Amutsforvaltergården, Amtsstuen, "Rosengården", Søgården, fredet i 1985.
Her er det starten på Havnebakken, omkring 1900. Med Amtsforvaltergården, "Amtsstuen" til venstre og Johnsens Gård med den gamle Navigationsskole og den mægtige ladebygning ud mod havnen til højre. Og så den gamle gut der går og fejer kastanjetræernes blade sammen - og sikkert lægger bladene ind under rosenbuskene i haven. Hvis man tænker over det, så er der meget rent og velplejet i Rønnes gader - dengang. Ukendt fotograf.
Amtsforvaltergården for enden af Havnebakken, Hugo Matthiessen. Nat. Mus. 1922.
Fredningmyndighedernes beskrivelse af bygningen. Kilde HER.
|
Amtsforvaltergården, Rønne. Munch Petersens Vej 9
Omfang: Vestfløjen (1847-48 af Ferdinand Thielemann). F. 1985. (Fredning af midter- og østfløj ophævet 2003.) Beskrivelse: Amtsforvaltergården er et trefløjede anlæg, hvor det er kun er den vestre fløj ud mod Munch Petersensvej, der er fredet. Anlægget ligger nord for Johnsens gård og syd for toldboden, som begge er fredet. Skråt nord for ligger desuden den fredede havnesmedje. Anlægget ses bedst fra syd, hvor alle tre længer er synlige og omkransede af en have med store træer. Haven lukkes af et hvidt stakit. Anlæggets tre fløje fungerer som tre selvstændige enheder med hver sin indgang, hvor den vestre fremtræder som den mest markante. Det er kun den fredede vestfløj, der vil blive beskrevet i det følgende. Bygningen er grundmuret og ni fag lang med et bredt midtstillet indgangsparti. Murværket er gulpudset og står på en høj grå sokkel. Bygningen afsluttes af et rødt helvalmet tegltag med en nyere, muret skorstenspibe i rygningen med sokkel og tag. I tagrygningen sidder desuden en vejrfløj med årstallet 1848. I tagfladen ses nyere ovenlysvinduer. Facaden afsluttes af en hvid hovedgesims, men domineres af det store indgangsparti med en toløbs granittrappe, der er forsynet med smedejernsgelænder. Indgangspartiet har en glasdør med hvidmalet smedejernsgitter i harlekinmønster. Dørens portal er udført af sandstenskvadre og har liséner samt trekantfronton af granit og sandsten. Der sidder et ur i trekantfrontonen. Vinduerne er firerammede med todelte rammer, svagt tilbagetrukket i karmen og hvidmalede. På vestsiden er vinduerne nyere og mod gårdsiden ældre. Kældervinduerne er nyere, kurvehanksbuede, torammede vinduer. I sydgavlen sidder en stor, tofløjet, blåmalet port med flammeret beklædning. I det indre er indrettet til to adskilte kontorer med fælles forstue. Der er enkelte ældre fyldingsdøre og i forstuen glasdøre med harlekinsprosser. Overfladerne er overvejende nyere med bræddegulve, pudsede lofter og i den nordlige del er lofterne dækkede med akustikplader. En nyere kvartsvingstrappe fører til den udnyttede tageetage, hvor der er møderum og arkiv. En stejl ligeløbstrappe fører ned til kælderen, der har udgang via sydgavlen. Kælderen fremstår med støbt gulv og udnyttes til tekniske installationer. Til hvert kontor hører et mindre thekøkken, der vender mod havesiden. Bygningshistorie: Amtsforvaltergården er opført i 1847-48 af arkitekt Ferdinand Thielemann og har formentlig rødder til den gamle Rosengård, der blev opført i 1635, men nedbrændte i 1708. Den genopførte gård havde i alt seks længer, som blev nedrevet i 1845 på nær den ene længe, som stadig står. Thielemann omsatte størstedelen til grundmur og opførte to nye tværlænger, hvoraf den vestre længe var den ene. Bygningen blev senere indrettet til havnekontor. En større ombygning, hvor indgangspartiet og størstedelen af den nuværende indretning stammer fra, blev udført i 1938 af arkitekt Ove Funch-Espersen. Kilder: Kulturstyrelsens arkiv. Gamle huse i Rønne. Robert Egevang og Viggo Petersen. Rønne Byforening, 1967. Rønne. Guide til byens historie. Robert Egevang og Johannes Thomsen, 1995. |
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens sammenhæng med de resterende to længer, der formidler historien om amtsforvaltergården som et samlet anlæg. Hertil kommer bygningens prominente beliggenhed på Rønne havn, hvor den er en markant og bemærkelsesværdig bygning, der står i samspil med de omkringliggende fredede bygninger, der alle vidner om Rønne havns historie og betydning. Endelig har det interne bygningshierarki mellem de tre længer miljømæssig værdi, idet den vestre fløj med sit dekorerede indgangsparti og solide granittrappe samt høje sokkel adskiller sig fra de mere beskedne bagvedliggende længer. Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens opførelse i grundmur, der blev mere og mere anvendt på Bornholm i løbet af 1800-tallet samt til de tidstypiske klassicistiske træk med den pudsede facade og taktfaste vinduessætning med friholdte murflader imellem og begrænsede dekorationer. Hertil kommer tilføjelserne fra Funch Espersens ombygning med det markante indgangsparti, der afspejler videreudviklingen af klassicismen og som vidner om ombygningen, bygningens historie og udvikling samt om at bygningen var en betydningsfuld bygning som sæde for offentlig forvaltning af forskellig karakter. Endelig har det interne bygningshierarki mellem de tre længer kulturhistorisk værdi, idet den vestre fløj med sit dekorerede indgangsparti og solide granittrappe samt høje sokkel adskiller sig fra de mere beskedne bagvedliggende længer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens indretning, der tydeligt afspejler, at bygningen gennem tiden har haft udadvendte funktioner med en forstue og kontorer. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og detaljer, hvor flere kan spores til Funch Espersens ombygning, herunder glasdørene med harlekinsprosser. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens klart afgrænsede og velproportionerede form, der sammen med den massive sokkel og helvalmede tag giver bygningen et massivt og markant udtryk. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, samt den symmetriske komposition, hvor blikket drages mod det fremhævede indgangsparti, der ligesom bygningens overordnede udtryk fremstår enkelt og alligevel raffineret med sandstensdetaljerne og dørens dekorative sprosser. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre i særdeleshed til de ældre fyldingsdøre og ikke mindst glasdørene, hvor sprosserne fra hoveddøren gentages, og hvorved der skabes en fin arkitektonisk sammenhæng mellem det indre og det ydre. Bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den markante bygningskrop med symmetrisk opbygning, gulpudset facade, høj sokkel, fast vinduestakt og helvalmet tag med skorstenspiben og vejrfløjen i rygningen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre detaljer, herunder hovedgesims, granittrappen med smedejernsgelænder, sandstensportalen og trekantsfronton, urværket og alle ældre vinduer, glasdørene, den flammerede port samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede dele af planløsningen med forstue flankeret af kontorer samt til de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele, herunder vinduer og glasdøre. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. |
Begrundelse for affredning af to længer:
|
Begrundelse for beslutningen om at ophæve fredningen af midterfløjen og østfløjen jf. brev af den 29. april 2003 er, at Kulturarvsstyrelsen finder, at fløjene ud fra en samlet, aktuel vurdering ikke i tilstrækkelig grad har de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, som ifølge lov om bygningsfredning og bevaring er en forudsætning for en fredning. Begge fløje fremstår kraftigt ombyggede, især i det indre, hvor den oprindelige plan og indretning vanskeligt kan aflæses. I midtfløjen har man således etableret et par store, tværgående klublokaler, hvis størrelse og indretning med linoleumsgulve og glatte finérdøre er fremmede for det oprindelige udtryk. Hertil kommer en tværgående forstue samt nyere køkken- og toiletfaciliteter med nedhængte lofter og glatte finérdøre.
|
I østfløjen har man ligeledes ændret på den oprindelige plan og indretning, bl.a. ved sammenlægning af et par mindre stuer til ét større spiserum. Kulturarvsstyrelsen finder derfor, at midt- og østfløjens bevaringsmæssige kvaliteter hovedsagelig er af udvendig karakter og vurderer, at det vil være mest rigtigt fremover at lade disse værdier være sikrede ved den bevarende lokalplan for Rønnes centrale byområder. Kulturarvsstyrelsen skal anbefale, at man fortsat lader Amtsforvaltergårdens tre fløje fremstå som en visuel helhed, placeret omkring et lille, grønt anlæg med et par enkeltstående træer, og at man bevarer midt- og østfløjens vinduer fra 1848 og de bevarede, indvendige fyldingsdøre fra 1848 i midtfløjens vestlige ende.
|
|
For enden af Havnegade finder man Amtsforvaltergården og Rådhusstræde, her fotograferet ca. 1890. Både Amtsforvaltergården og den toetages bygning med en såkaldt kikkenborg til højre (del af Johnsens Gård) er fredede bygninger. Derfor er dette miljø endnu bevaret. De tre fløje i Amtsforvaltergården er tegnet af arkitekt F. Thielemann 1847-48, men indgangspartiet af sandsten fra 1938 (som ikke ses her) af den bornholmske arkitekt Ove Funch-Espersen. Døren i gavlen er også fra Funch-Espersens tid. Den toetages grundmurede bygning hører til et stort anlæg, Johnsens Gård. Det var en gang en rig købmand og reders ejendom. Fotos: Ukendt fotograf o. 1890.
|
På billedet ses yderst til højre et hjørne af en lav, bred længe mod havnen, som blev revet ned i 1973 og erstattet af en moderne bygning, tegnet af arkitekt Finn Monies. Toetages bygningen blev frem til 1883 benyttet som Navigationsskole.
Til venstre for det store skilt, med oplysning om bådenes sejltider, ligger en villa, som blev opført i 1887 for Rønnes fysikus (embedslæge), Peter W.E. Hansen. Bag skiltet, og bag stengærdet og under de store træer på det gamle billede, lå Rønnes ældste rådhus, som desværre måtte lade livet i 1894. Petroleumslygten forrest i billedet er Rønnes ældste lygtetype, sat op i 1875 og først afløst af gaslygter i 1896. |
Amtsforvaltergården 1959, foto Sylvest Jensen, KB.
|
|
Fotos Niels-Holger Larsen, 2009.
Thielemanns amtsforvaltergård for enden af Havnebakken. Med Bornholmslinjens midlertidige kontor. April 2018. AVK.
