Store Torv - historien og "oversigtsbilleder"                                         Store Torv før og nu

Store Torv, foto Th. Yhr (?).  O. 1910. Bornholms Museum.
1818
Landmåler E.C.A. Erichsens kort over Rønne fra 1818 er med sin præcise angivelse af byens matrikler et rigtigt godt kort, hvis man vil stifte nærmere bekendtskab med hvordan byen så ud en gang! 
     
Udsnittet af Store Plads, eller Store Torv, viser et helt udbygget torv, næsten som vi kender det i dag. Det sidste ”hul” var blevet lukket kun 11 år før kortet lå færdigt, det var borgerskolen, ”Skolen” og ”Fattighuset”  (eller arbejdshuset) i torvets sydøstre del. På parcellen bag skolen lå det gamle ”Hospital”, som man har oplysninger om allerede i 1600årene. 

Torvet er et af de største i provinsen: 175 m langt og 46 m bredt, et naturligt centrum i Rønne. På torvets midte stod – som man vil kunne  se på kortet - to brandpumper. Præcis det sted var udgangspunkt for  afstandsmålene for de bornholmske landeveje fra Rønne og udefter.

I 1830erne fik Store Torv enkelte partier brolagt med rå kampesten, men først i 1858 fik torvet brolægning med tildannede brosten i hele pladsens udstrækning samt fortov med kantsten af huggen granit. Af kortet kan man se, at der var plantet træer langs det meste af torvets yderrand. 

Det originale kort findes på Bornholms Museum.
1818
Arkitekt og lokalhistoriker K. Thorsen, tegnede i 1921 til  Industriudstillingen i Rønne dette forslag til, hvordan byens torv kunne have set ud for 100 år siden. Grundlaget for hans tegning må have været kortet fra 1818. Samtidig var K. Thorsen velbevandret i byens  brandtaksationer og skatteprotokoller, så han havde en grundlæggende viden om byen, som vi kan bruge som udgangspunkt. 
Pladsen var endnu uden brolægning, de to brandpumper var kommet til og borgerskolen, pladsens første grundmurede bygning på Torvets  sydøstre del, var opført. Også arbejds- eller fattighuset i Torvegade, opført med økonomisk støtte af den velhavende købmandsfrue, Marie Koefoed, ses med sin sydfacade på 13 fag. 
Thorsen har minutiøst gengivet de træer, der var plantet langs husfacaderne og som også ses på kortet. Den vigtigste bygning var den store gård med kiggenborgen på torvets nordlige side. Ellers er det bindingsværksejendomme, man ser omkranse pladsen, store købmandsgårde og der var endnu mange store haver i det område, der kun så småt var begyndt at blive byens naturlige centrum. Først i 1836 blev rådhuset opført på torvets nordøstlige side.
1858
Kortudsnittet til venstre er fra et kort over Rønne fra J.P. Trap, Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark, 5 bd, 1858-1860. (Bornholm 1858).

På det 40 år nyere kort vil man kunne se, dels hvordan borgerskolen er blevet udvidet og dels hvorledes man har etableret en blind vej
ind til hospitalet på den store grund.
 
På den modsatte side af torvet kan man se, hvorledes Peter Poulsen Arboes store gård fra sidst i 1600tallet er blevet revet ned og en ny ejendom med en stor have er kommet til. Og endelig er matriklen på
Krystalgades nordside, hvor der nu bl.a. er sportsforretning, blevet bebygget. (Den bygning er som den eneste af de oprindelige ejendomme omkring torvet, endnu bevaret om end i meget ombygget stand.)

Passagen modsat Sct. Mortensgade kender vi stadig som indgangen til Dams Hotel. (Nu Musikskolen).

Der er stadig markeret stammehække på Torvet, nu er det foran Rasch's Købmandsgård, som vi kender fra mange fotografier (nu Musikhuset) og dels foran gården på Torvets sydside, købmand Harboes gård.

Endelig er der sket noget på Sct. Mortensgades nordside, idet man byggede byens nye rådhus her i 1834.
1872
Kortet på denne side er udsnit af kort fra anden udgave af J.P. Trap,
Statistisk-topographisk beskrivelse af kongeriget Danmark, 7 dele i 6
bd, 1872-1879. (Bornholm 1872).

På udsnittet vil man kunne se, at udviklingen tilsyneladende har været begrænset i de forløbne blot 20 år. To store købmandsgårde dominerer endnu pladsen, den vigtigste gård mod nord, en gang kaldet byfoged Pingels gård og en lige så stor og markant købmandsgård mod syd. 

Det som springer mest i øjnene er, at grundene bag de store ejendomme så småt er ved at blive udbygget.

Nr. b er Råd- og Tinghus
Nr. d og c er Borgerskolen
1911
Udnyttelsen og udmatrikuleringen af de store grunde ses tydeligt, når man sammenligner med landmåler Gregers Jensens kort fra 1911. Der er så yderligere gået ca. 40 år. De to store købmandsgårde på pladsens nord- og sydside er blevet udstykket; en markant udbygning er sket på torvets sydvestre side (nr. 17-18), det er Sparekassen, der som den første bank er rykket ind på torvet. Man vil se i løbet af det kommende halve århundrede, at de store gamle købmandsgårde forsvinder og først erstattes af lige så store og markante pengeinstitutter. 
I anden halvdel af 1900årene er bankerne der stadig, men
nu rykker supermarkederne og butikscentrene ind på pladsen.  

Nr. 9 er Dams Gård, hotel.
Nr. 10 er Råd- og Tinghuset
Nr. 16 er Vestre Skole og Borgerskolen
Nr. 17 er Telegrafstationen
Nr. 18 er Bornholms Spare- og Laanekasse

Kortet findes på Bornholms Museum.
 
Sprøjteøvelse, Store Torv, o. 1890, fotograf Chr. A. Møller. Billedet brugt som det første trykte lykønskningskort på Bornholm i 1891 af byens to store boghandlere, Colbergs og Frits Sørensens Boghandel. (se HER). Bornholms Ø-arkiv.













Bornholms Avis: Sprøjteøvelse på Store Torv. 27. juni 1893.

"Brandkorpset har i Dag holdt sin Sprøjtemønstring paa Torvet.

Midt under Mønstringen kom der Meddelelse til Brandvæsenet om, at der var Ild i et P. Mortensens tilhørende Hus ved Fabrikant Tholanders Fabrik. Hele Mandskabet, der ellers havde faaet Ordre til af skulle gaa ned til Kirken for at foretage Manøvrer, maatte altsaa først begive sig til Brandstedet, hvor det viste sig, at Ilden havde temmelig godt fat i et til Bygningen tilstødende Vadskerhus og havde endog banet sig Vej ind til Køkkenet, men ved Brandvæsenets hurtige Tilstedekomst lykkedes det hurtigt at slukke Ilden."

På billedet herover - som må være fra en tidligere øvelse, som sikkert blev afholdt hvert år - er billedet taget fra Tholanders gård på Torvets sydside. Hvor fabrikken lå¨er uvist.
Bornholms Væbning afholder den årlige eksercits. Efter optræden på Store Torv marcherer man i samlet flok ud på Galløkken, hvor man afslutter med diverse øvelser - og formentlig hyggeligt samvær. Fotograf? Th. Yhr eller Chr. A. Møller? Udsnit af foto, der blev brugt som lykønskningskort, foto monteret på karton og trykt som postkort motivet fra sidst i 1890'erne. Se HER.

Postkortet er fra Otto Nielsens samling, BØA. Det kendes i mange udgaver, trykt både hos Colberg og Frits Sørensens boghandel. 
Store Torv domineredes tidligere af ”byfogedgården”, der afgrænsede
Torvets nordlige side. De ældste bornholmere vil genkende den som ”Sillehoveds ejendom”. Den blev revet ned i 1924-1925. Den var karakteristisk med sin ”Kikkenborg” midt på taget. Den gav plads for den store treetages ejendom, der ses på det nye billede.
Der er kun to bygninger, der er bevaret med deres ”oprindelige”
udseende. Det er det fredede, toetages høje Raad- og Arresthus fra 1834 til højre i billedet. Og den lave bindingsværksejendom på venstre side på hjørnet af Krystalgade - som dog nu er grundmuret og rummer en sportsforretning. Alt andet er revet ned og fornyet. (De to pumper står i øvrigt ud for Krystalgade over en meget stor brønd, som stadig findes. Pumperne var med dobbelttud, så man også kunne pumpe vand ned i en tønde i en hestevogn.)
Markant er Nettos toetages ejendom til højre for rådhuset. Det er fra
1954, bygget af FDBs arkitektkontor til Andelsbanken. Her lå midt i 1800tallet en fornem 13 fag lang bindingsværksbygning på høj sokkel og med halvvalm. Den lave ejendom til højre for den rummede i 1800årene en lille fajancefabrik. I 1914 købte arkitekt Mathias Bidstrup ejendommen af fajancefabrikant Nicolaj Holm. Den gamle bygning blev revet ned og Mathias Bidstrup opførte efter egne tegninger den store, grå monumentale bygning i fire etager. Han gav den navnet ”Søborg” til minde om sit fødested og barndomshjem i Søborgstræde i Rønne.
Fotos: Gottlieb Støckel 1870erne og Niels-Holger Larsen 2009.
Store Torv mod syd. Et markant fikspunkt er Rønne Kirkes spir. Bortset fra en sportsforretnings-bygning er alt ændret.
Ejendom nærmest til højre med den finttrimmede trærække var købmand H.H. Colbergs grundmurede gård, opført 1832-1833 efter tegninger af major Henning Pedersen (som også tegnede rådhuset). En fornem ejendom, der ville have klædt torvet i dag. Men den blev revet ned i 1939 for at give plads til Rønne Bio. Biografen blev indviet 1940, den var tegnet af arkitekt Paul Tybjerg og oprindelig forsynet med hvide facadeklinker fra Hasle Klinkerfabrik. I 1996-97 renoverede firmaet Fog og Følner facaden, som nu rummer ”Bornholms Musikhus”.
Den store toetages, ti fag lange grundmurede bygning, som ses lidt til
venstre for midten, blev bygget i 1862 af ”jomfru” og modehandlerinde Ellen Christine Thaarup. Hun havde i 1856 erhvervet den kendte bornholmske urmagerfamilie Arboes gamle ejendom. Den velhavende frøken, der var søster til en af Rønnes rige købmænd, blev gift med telegrafbestyrer Carstens. 1. januar 1869 blev der indrettet telegrafstation i ejendommens øverste etage. Frk. Thaarup havde sin bolig og butik i nederste etage - butikken i det nordøstligste hjørne, som man ser på billedet. Hele ejendommen forsvandt da Sparekassen blev ombygget efter Anden Verdenskrig. Fotos: G. Støckel o. 1865, Niels-Holger Larsen 2009.
Dette er et af de ældste billeder af Store Torv i Rønne. Jeg tror det er taget af Gottlieb Støckel i Rønne, byens talentfulde fotograf fra 1864 til 1888. Men det er ikke helt sikkert, der kom også dygtige fotografer til øen om sommerne i 1860erne. Mig bekendt kendes fotografiet kun i senere affotograferinger, og det er et aftryk, muligvis af en 13 x 18 glasplade-affotografering.

Manden med trækvognen og den lille dreng er blevet instrueret til at placere sig præcis her i billedets midte, ligesom drengen mellem torvets to pumper har fået at vide, at han skulle stå helt stille. På grund af den lange eksponeringstid i fotografiets barndom med vådkollodiumglaspladerne, som var en udfordring for en fotograf, der også skulle være noget af en kemiker.

Der findes et par samtidige billeder af torvet set fra søndre side mod ord. Og så dette meget dygtigt komponerede og godt sete billede – markant med ”Kjøbmand Colbergs” toetages ejendom fra 1834 med den sirligt beskårne stammehæk foran facaden, opført efter tegninger af major Henning Pedersen. Man kan også lige ane spiret på Sct. Nikolaj Kirke.
Store Torv set mod vest, ned ad den gamle Nygade. Efter  ”sovjetrussernes” bombastiske gaderydning i maj 1945 og efterfølgende regulering blev den til Snellemark. Bygningerne til venstre er alle nye. Det er først en bankbygning fra 1941 og en brugsforeningsbygning, senere Kvickly  fra sidst i 1950erne.
Den toetages-ejendom, man ser for enden af Nygade, var Bornholms
første toetages boligejendom, bygmesteren kaldet ”Toetages Sonne”. Den forsvandt ved bombardementet.  I 1894 erhvervede Bornholms Spare- og Laanekasse – fra 1844 - en stor havegrund ud mod Nygade – et udtryk for, at nu var det moderne at etablere sig på Store Torv.
Arkitekt Mathias Bidstrup leverede tegningerne, H.P. Bidstrups
byggeforretning opførte bygningen, der var færdig i 1895. Denne ejendom blev også ødelagt af bomber i 1945. Man måtte bygge nyt igen. Man valgte arkitekt Eske Kristensen. I oktober 1948 rev man den gamle sparekassebygning ned. I november 1951 blev den ny bygning indviet. 
Til højre i det gamle billedet ser man en lampe, der er hængt op på byens gamle borgerskole. Den blev indrettet til bibliotek i 1920, men revet ned i 1972 for at give plads til det Bornholmercenter, der ses i dag. Rendestenen er bl.a. udskiftet med en brolagt rundkørsel.
Fotos: Ukendt fotograf sidst i 1890erne og Niels-Holger Larsen 2009.
Billedet herover tilhører Ole Lillevang Andreasen og viser foruden Torvets pølsevogn, Bussely til højre ved Springvandet.
På billedet til højre nedrivning af "Bussely" til Produkten i 1969. Foto Bjarne Ilsted Bech. Bornholms Ø-arkiv. Iflg. BAT Historien om rutebilerne på Bornholm (2007) s. 103 (der er et lille billede af Bussely) var der ventesal og billetsalg og Bussely var bemandet i hvert fald i højsæsonen og søn- og lørdage. Yngste mands job. Blev fjernet i 1969. Folk syntes ikke bygningen pyntede på Torvet.
Store Torv 1979 med kig ned ad Snellemark. Bygningerne på hjørnet, Petrea, den gamle Andelsbank og værtshuset "Klædeskabet" blev revet ned året efter.
Ups. snevejr! 1903. En forsinket nytårshilsen, dog især til herrerne, som man ser, med et forslag om at gå forsigtigt til de våde varer. Ellers kan det gå grueligt galt for torvet. Det er resterne af et postkort, teksten forneden er desværre klippet af. Fra Bornholms Ø-arkiv.