Genopbygning
Snellemark - en gammel gade forsvandt, en ny opstod. Fra bunden af. Foto 1946, Bornholms Museum.
Arkitektkontoret i barakken i Snellemark, øst for det man i 2013 kalder "Det røde Pakhus". Peter A. Christiansen med pibe, John Ferdinandsen med slips og Willy Hansen, leder af Arkitekthjælpen, stående. Bornholms Ø-arkiv 2003-46.
På Bornholms Ø-arkiv findes en lille samling 6x6 fotos, som synes at være en fotoregistrering af de genopbyggede kvarterer og bygninger efter bombardementerne i 1945. Et af billederne er dateret 1953. Formentlig stammer de fra Arkitekthjælpens kontor, men proveniens er ukendt. Billederne giver samlet et godt indtryk af de arkitektoniske holdninger, Arkitekthjælpen arbejdede efter:
|
Byggeriet skulle tilpasses den eksisterende by, men udformes i et nutidigt formsprog og være af høj kvalitet. Måtte til gengæld ikke være prangende og anderledes. Kvaliteten holder i dag og især boligerne er meget eftertragtede for deres kvalitet og funktiun. Bornholms Ø-arkiv. Samtlige billeder vises herunder - og nogle også på de respektive "gadesider": Storegade, Provstegade, Store Torv 16-20, Rolighedsgade, Snellemark
|
Snellemark 49. Sparekassen Bornholm, Torvet 16-20. (blev indviet i 1950) - med butikker, bl.a. Dams Boghandel - med Kinakælderen.
|
Snellemark 41-47, den nye gade, efter regulering og nybyggeri. To store, nye forretningsejendomme. Nr. 41-43, længst væk, var bagermester Karl J. Didrichsens ejendom, nærmest 45-47, her var i 1952 Rønne Nielsens Herrekonfektionsforretning og Arne Kuhres Herrefrisør (nærmest banken). Foto Arkitekthjælpen, Bornholms Ø-arkiv.
|
Tegningerne er fra Fra Hjælpen til Rønne og Neksø 1952.
Snellemark 19, Grønnegadehjørnet. Af butikker i ejendommen var Rønne Konfektion, Petrea Hjorths Damefrisørsalon, Mølgaard & Co. Skrædderi og Købmand Karl Mogensen. Ejeren var boghandler Karl Olsen (Vejviser 1952). Foto Arkitekthjælpen, Bornholms Ø-arkiv.
|
Snellemark 26. Bornholms Spare- og Laanekasses midlertidige kontorer på hjørnet af Snellemark og Storegade blev opført lige efter krigen. Oprindelig lå Rønne Apotek her. Da sparekassen flyttede købte dagbladet Bornholmeren ejendommen med henblik på fremtiden, men lejede den i 1952 ud til Søholm. Da Søholm flyttede i firserne, indrettedes administrationslokaler til Bornholmeren. Se mere om apoteket HER.
|
Storegade. Foto Arkitekthjælpen, Bornholms Ø-arkiv.
|
Storegade/Store Torvegade. Storegades udmunding i Store Torvegade. 1953.
|
Fra Hjælpen til Rønne og Neksø 1952. Her kan man se, hvorledes gaden Bredstræde forsvandt, Sletten blev afkortet og Storegade ført ud i Store Torvegade.
Storegade, hjørnet ved Nørrebakke/Kajstræde - et af de huse der overlevede bombardementerne og de efterfølgende gadereguleringer - men i et nyt gadeforløb, hvor der blev plads til en lille have foran huset. Ikke særlig typisk for Rønne.
|
Nørregade 7. Købmand Henning Jensen. Foto Arkitekthjælpen 1953, Bornholms Ø-arkiv.
|
Rolighedsgade.
|
"Bombehusene"s bagsider. Etablering af et fint gårdarealet mellem Rolighedsgade og Smedegade. Foto Bornholms Museum.
|
To gader mødes efter: Nørregade til venstre og Møllegade. Rolighedsgade til højre, jvnf. kortet nederst. Det eneste der er tilbage af Integade er gavlfacaden på huset i Nørregade. Fotograferet fra Bornholms Tidende. Foto på Bornholms Museum.
|
Kvarteret ved Nørregade-Møllegade-Rolighedsgade så ganske anderledes ud før bombardementet. Her forsvandt den lille gade, Integade (det havde den næsten også selv bedt om) og så et gænge, Skovvænget, som vel også er totalt glemt i dag. Man kan godt i dag fornemme, at gadeforløbet med den lille umotiverede plads er kunstig. Fra Bornholmskomiteeens: Hjælpen til Rønne og Neksø 1952.
|