Soldaterstræde
Soldaterstræde. Vi har ikke mange ældre billeder fra gaden, her er et fra 1984. Foto Bornholms Tidende. På Bornholms Museum.
Erling Juul-Pedersen skriver om barndomsgaden, Soldaterstræde: Hjørneejendommen (Soldaterstræde-Slagtergade, se Slagtergade) ligger da vist stadig der - her boede Hjorth Hansen, da jeg boede i Soldaterstræde. Det modsatte hjørne af Slagtergade og Soldaterstræde var jo en gammel "kaserne", så var der et sammenbygget toetagers hus, derefter kom Ferd. Jørgensens værkstedsbygning, den gik op ca midt i gaden.
|
På sydsiden er der vist ikke ændret ret meget. Den bebyggelse der ses på billede fra 1935 er bl a det jeg tidligere har benævnt "kasernen", det lå der ihvertfald helt frem til 1960, hvor jeg flyttede. Nu er der stort set et samlet indtryk af Soldaterstrædes nordside fra 1940erne og frem til 1960, bortset fra, at det man kan se på billedet fra 1948 - idet portene blev sløjfet og der kommer vinduer i bygningen, der ændrede anvendelse fra garager til værksted.
|
Erling Juul-Pedersen: Her er to billeder, hvor man kan se, hvordan nordsiden af Soldaterstræde så ud - de ene er fra 1948 - (ham der cykler er en hollænderdreng vi havde boende), det andet er fra 1954 (mig selv på min konfirmationscykel).
Billederne kan ses i forlængelse af hinanden, så ser man Ferd. Jørgensens værksted/garage fra bagsiden nr 7, og nr 9 er et sammenbygget hus (jeg tror det er nr 9, der ses på Rønne Byarkiv Soldaterstræde. jeg mener at Ferd Jørgensen ejede dem begge. |
I nr 7 boede hans værkfører Charles Johansen. Efter nr 9 var der en smøge/gænge ind til Ferd Jørgensens store gård som vi brugte som gennemgang til Østergade. Herefter var der endnu et dobbethus,
Herfra var Soldaterstræde lukket opad, idet der var port ind til kommunens store oplagsplads - den gik bag Østergadehusene og Ny Østergadehusene op til Fællesbageriet. |