Rønne Teglværk efter skiftende ejere kaldet Colbergs, Dittmers eller Kielbergs Teglværk

"Kofoeds Have" 1890, Rønne Teglværk, Foto Yhr. Bornholms Ø-arkiv.
Rønne Teglværk blev anlagt i Skolekrogen sydøst for byen i 1794 af skipper og købmand Poul Ancher. I 1817 solgte han en andel i værket til sin søstersøn, Hans Hansen, som blev eneejer i 1820. Fra da af kaldtes det Rønne Teglværk.
1844 købtes teglværket af Anders Peter Colberg, hvis svoger Jørgen Stender Curdts blev ansat som bestyrer. Det gik godt for teglværket.

Der blev i de kommende år anlagt flere mindre teglværker ved Rønne, men Rønne Teglværk forblev det største indtil et andet stort teglværk i 1857 blev anlagt ved Pythuset syd for Rønne.

Det blev kaldt Onsbæk Teglværk, senere  Søndre Teglværk. I 1902 brød havet under en storm ind i lergraven, hvorefter værket blev nedlagt.
Se mere om teglværkets bygninger og den gamle Teglpræstegård HER.
Anders Peter Colberg, f. 1820 i Rønne, g. 1841 med Michelle Curdts, datter af krigsråd Curdts i Rønne, senere ejer af teglværket i Rønne. Død 1884. Foto o.  1870
Skolelærer Jørgen Stender Curdts, f. 1817 i Rønne af Johan Curdts, g. 1852 med Juliane Margrethe Grønbech. Han var i 5 år privatlærer på St. Croix, kom tilbage i 1845, havde en kort tid opsigt med teglværket ved Rønne, blev i 1855 lærer ved Borger-skolen. Død 1874. Foto o. 1870.
I slutningen af 1800-tallet og i årtierne frem blev der - heldigvis - taget rigtig mange billeder af arbejderne på de store industrivirksomheder. Ikke bare på Bornholm, men overalt i den vestlige verden. En god forståelse - her takket være Socialdemokratiets fremgang - for, at arbejdernes indsats skulle foreviges og betød noget, kombineret med at det at fotografere blev mere almindeligt - og især indenfor økonomisk rækkevidde. Formentlig kunne fotografen sælge et eksemplar af billedet til adskillige af folkene på billedet.
Rønne Teglværk. Zahrtmannsvej, matr. 219a, Rønne. Tidligere kaldt Dittmers eller Kielbergs Teglværk. Det er en enestående gengivelse af den arbejderbefolkning, der for en stor dels vedkommende var flyttet til Bornholm fra Skåne og Blekinge. De er her allesammen i deres beskidte arbejdstøj,og klodsede træsko, mænd som kvinder og også små børn. Pasningsmuligheder var begrænset dengang (der var dog Asylet i Damgade) og mange har måske haft børnene løbende omkring sig på teglværket. Gid man pludselig kunne høre deres stemmer, det bornholmske iblandet skånsk, de mørke mandsstemmer, kvindernes lyse stemmer og de skrigende og grinende børn. Her er de stille, koncentrerer sig om fotograferingen. Nogle få stykker har ikke kunne forholde sig i ro så længe. De er blevet uskarpe. Foto 1888 eller 1889. Foto Chr. A. Møller.
I 1881 solgte A.P. Colberg teglværket til sin søstersøn, Ludvig Christian Kofoed. I 1896 blev det igen solgt til Ernst Georg Joachim Dittmer. Han ejede imidlertid kun værket i få år men var siden direktør, jvnf. annoncen til højre.
I 1901 blev det købt af ingeniør Carl Johan Kielberg og under hans ledelse kom det i rigtig god gænge. Der blev opført nye fabriksbygninger og det fremstod på kort tid som et fuldt moderne teglværk, som først blev afhændet til Rønne Kommune i 1945.
Bornholms Avis. 20.12.1898.
Ernst Georg Joachim Dittmer ejer/direktør for teglværket fra 1896-1901.
Carl Johan Kielberg, ejede teglværket fra 1901-1945.
Her er nogle flere teglværksarbejdere. Nogle herlige typer. Og også børn og kvinder. Slidt arbejdstøj og store, opklampede træsko. Mange af dem har taget redskaber med for at symbolisere, hvad de beskæftigede sig med. Skovlene er jo til at tage og føle på når man havde med ler at gøre. "Forkene" er til drænrør, og der er faktisk drænrør på den ene. Ham med oliekanden må have haft med dampmaskinen at gøre. Fyrbøderen med skovl og ildrager til at åbne ovnene med, sidder længst ude til højre. Kvinderne med mursten og redskaber til at glatte sten med. Og så er der den fine herre med et stykke papir i hånden - kan han ikke have være arbejdsleder? Jeg ved ikke hvor billedet er taget, men mon ikke også det er Rønne Teglværk? Og fotografen Chr. A. Møller, omkring 1900.
Karl Nielsen, Rønne, fortæller:
Jeg har det samme billede, og det er rigtig nok fra Kielbergs Teglværk. Den første Pige i nederste række til venstre er min mor, Ellen Karoline Nielsen, hvis forældre (mine bedsteforældre) boede i Paradisgade. Jeg har fået fortalt af min mor, at hun var deroppe sammen med sin veninde ved siden af hende og hendes lille søster, som sidder på sin fars skød, med madpakke til ham, og derfor var så heldige at komme med på billedet Jeg kender desværre ikke navnene på deres far og hans børn. Jeg har det samme billede, og det er rigtig nok fra Kielbergs Teglværk. Min mor er født i 1892, så billedet må være taget lige først i 1900-tallet.
Billedet er også gengivet i en artikel i Bornholmerens tillæg 11. august 1984. Billedet var udlånt af en kusine til borgmester Johannes Skov, Rønne, hvis farfar ses som nr 4 fra venstre i bageste række. Der er yderligere to navne på hans sønner, som også er med på billedet, nemlig Hans, som er nr. 7 fra venstre også i øverste række. Og Julius som sidder med en skovl i hånden som nr. 9 fra venstre.

Kielbergs Teglværk 1901-1945

"Kielbergstenene" (udtales kielberg - ikke kjelberg) var ofte sorte indeni og meget hårdt brændt.
Rønne Teglværk. P. Møller. Omkring 1906.
Rønne Teglværk, fotograf (?) og forlægger P. Møller (= Peder Adolf Nielsen Møller, som starter som fotograf 1906 og senere kalder sig Ad. Møller?), før 1907. Bornholms Ø-arkiv.
Billedet er foræret Bornholms Museum af Andreas Chr. Holms efterkommere. Holm må være en af arbejderne på billedet. Seje gutter - bemærk at det var blevet moderne at ryge cigaretter! Foto Ch. L. Sundbøll, fotograf i Rønne 1912-1929.
Arbejderne på "Kielbergs Teglværk" i Rønne. Ejeren ingeniør Carl Kielberg er den statelige mand til venstre.
Anne Marie Grønkjær Pihl fortæller: (juni 2017) Yderst til venstre står teglværksejer Kielberg. Siddende nederst og yderst til højre er Holger Jensen, der boede i Paradisgade. Stående nr. 3 fra højre (den lille mand) er min mands farfar, Thorvald Pihl, boende Møllegade nr. 9​. Ca. 1915-1920 (?).
Fotograf Anton Pedersen, 1868-1909, postkort, Kielbergs Teglværk, 1906. Bornholms Ø-arkiv, lektor Linds samling, 1980-35.
Pingels Alle med "Colbergdammen eller Teglværksdammen ved Kielbergs Teglværk. Om vinteren var den åbenbart en søgt skøjtebane. Foto o. 1905. Fotografen er vist sagfører Anton Pedersen, Allinge.
I Nationalmuseets online arkiv er der to billeder af Kielbergs Teglværk i Rønne, fra 1940.

De er fotograferet af en bemærkelsesværdig kvinde, Sophie Petersen, 1885-1965. Hun var uddannet cand. mag. i naturhistorie og geografi (sammen med en medstuderende var de de første kvinder i det fag i Danmark) og hun var lektor på Nørre Gymnasium 1920-1955. Hun blev aldrig gift og man kaldte hende “Danmarks – maaske Verdens – mest berejste Kvinde”. Hver sommer foretog hun en rejse til fjerne lande, efter 1914 altid alene, og den omfattende rejsevirksomhed kastede flere bøger af sig foruden talrige artikler og foredrag. I 1940, hvor det at rejse nok ikke var det nemmeste, var hun på Bornholm. Hun fotograferede selv og samlede i øvrigt postkort o. lign til sine rejsealbums.

Rønne Teglværk - ejet af Rønne Kommune fra 1945

Det kan være svært i dag at forstå, hvordan og hvor tæt de gamle teglværker, sten-, jern- og keramiske industrier har ligget på Rønnes bykærne. Jeg tænker her på de industrier, der voksede op i løbet af 1800-årene. Men når man ved det, kan man stadig se konturer i landskabet, som så bliver forklaret. Luftfotografiet herover er af Kielbergs Teglværk, der lå hvor nu Zahrtmannsvej løber. Det er fotograferet 1949 af Sylvest Jensen, foto tilhører KB, og da hed teglværket stadig Kielbergs Teglværk. Kielberg solgte det til Rønne Kommune i 1945 og da kom det i brug i forbindelse med genopførelsen af de to bombede byer, Rønne og Nexø. (jvnf. historien nedenfor).

Rønne Teglværk luftfoto o.1955. 26. oktober 1945 overtog Rønne Kommune teglværket. Man havde planer om at føre en ny vej, Zahrtmannsvej, hen over arealet. men bombardementerne af Rønne og Nexø i maj 1945 gjorde det nødvendigt, at teglværket i en periode blev drevet videre af kommunen. I 1950 blev arealet med teglværket nord for den nyanlagte vej solgt til grosserer Herman Fridolf Christensen, der drev værket videre. Det blev først nedlagt omkring 1970 og i 1974 blev bygningerne revet ned. Nu driver "Fridolf og Bidstrup" - eller den kæde virksomheden er en del af - handel med byggevarer på stedet. Foto Bornholms Museum.
Hans Bendtsen fortæller (2013): Kielbergværket på Zahrtmannsvej. Der har min oldefar, morfar og far arbejdet. Jeg blev sendt der hen om aftenen med rugbrødsklemmer og kaffe i en sodavandsflaske pakket ind i avispapir, når min far gik og passede ovnene om natten.
John West beretter i 2013: Teglværket var en skæg legeplads. I de gamle tørrehuse der blev bygget huler og da kielbergkulen (det store vandhul, der ses nederst til venstre på luftfotografiet) blev fyldt med vand fiskede vi knægte skaller til katten, der var også en enkelt suder.
Flere kommentarer:
Tanken (2013 Statoil) må lige være bygget, vejanlægget til tanken er ikke færdig asfalteret. På den anden side kan man se, at Shell og Nordisk Diesel er ved at bygge nyt anlæg på den grund, der var ejet af Poul Pedersen, Shell parken. Nederst er lerkulen, som hørte til teglværket og som stadig ligger på Pingels Alle. Stengade er lige påbegyndt oppe fra Zahrtmannsvej. Tennisbanerne, hvor børnehaven kommer til at ligge, Lige over for er "Bornholms .....?" senere Bremse og kobling  - er ved at blive bygget.

"Kielbergkulen" er nu et dejligt, rekreativt område.