Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, Rønne - Grundlagt 1859, arbejdende museum fra 1996

På siden her får du lidt at vide om Hjorths Fabrik og de varer der er blevet produceret. Om fabrikkens arbejdere HER. Kopier af oldtiden HER. Peter Hjorths billeder HER.
Tilbage til hovedsiden HER 
Lauritz Hjorth grundlagde sin terrakottafabrik i 1859 i et værksted i forældrenes hjem i Østergade. Fabrikken blev den eneste af de mange bornholmske keramikfabrikker, der på grund af sit høje kvalitetsniveau overlevede dem alle. Med en suværæn keramikproduktion, en meget fin kunstnerisk forståelse, en evne til at tilpasse sig nye tider og alligevel værne om det gamle og forstå fortidens bedste kvaliteter. Derfor blev det også Hjorths Fabrik, der blev udset til at være den fabrik, der for kommende generationer skulle stå som mindet om en enestående epoke i den bornholmske industrihistorie. I 1859 var der allerede nogle forudsætninger på plads: en velbegavet, dygtig og kreativ ung keramiker, der til og med var en dygtig forretningsmand. Dertil det helt rigtige ler, der kunne bruges til at fremstille den fineste, sarteste terrakotta.
Portrættet af en blot 20 år gammel Lauritz Hjorth er en affotografering af en daguerreotypi fra 1856. Det år Lauritz var uddannet fajancefabrikant og klar til at "tage på valsen" i Tyskland. Da han kom hjem tre år senere, var han bedre udrustet end de fleste til at opbygge en fajancefabrik. Den anden forudsærning, leret, bliver på billedet gravet med håndkraft i Hjorths lerkuler syd for Rønne - som pottemagerne havde gjort det i generationer.
Lauritz Hjorth forstod, som en af de første, at benytte sig af den nye fototeknik. Her er fabrikkens personale blevet fotograferet i 1873 på fabrikken i Krystalgade, som Hjorth overtog i 1862, samtidig med at han blev gift med Agnethe Wolffsen, datter af keramikfabrikken Søholms grundlægger. Naturligvis også en måde, at styrke indsatsen på fabrikken. Billedet er fotograferet af Gottlieb Støckel og er formentlig det tidligste billede vi har på Bornholm af ansatte i en af industrierne.
Historien kort:
Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths Terracottafabrik. 
Fabrikkens første lokaler lå i Østergade i Lauritz Hjorths forældres hus. De første varer, der blev fremstillet, var fx vandkølere, urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt. Allerede i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den ligger den dag i dag. Efter at fabrikken var flyttet til Krystalgade, fremstillede man udelukkende pyntegenstande, såsom vaser, figurer  m.m. De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede sædvanligvis keramik til brug i køkkenet. I 1865 var der 10 personer ansat på Hjorths Fabrik, som udelukkende fremstillede terrakotta. 

Fabrikken ekspanderede i flere omgange og specialiserede sig omkring Første  Verdenskrig i stentøjsproduktion, bl.a. i form af brunglaserede apotekskrukker. Efter grundlæggeren Lauritz Hjorths død i 1912 forblev fabrikken i familiens eje og varesortimentet blev udvidet, bl.a. med ansættelse af den dygtige, tjekkiske kunstner Gertrud Kudielka.
I 1982 overtog fjerde generation af Hjorth-familien fabrikken. Ulla og Marie Hjorth overtog fabrikken efter deres far Erik Hjorth, og drev den indtil fabrikken blev museum i 1993 (åbnet 1995). 

Fabriksbygningerne blev fredet i 1984. Fabrikkens forskellige bygninger omkranser et fælles gårdrum. Mod gaden ligger den store gule "direktørbolig" og en rød butiksbygning i to etager, hvorfra fabrikken solgte sine varer. De to bygninger er forbundet med en kampestensmur.

Bagved ligger flere produktionsbygninger af forskellig alder og type. Den toetages fabriksbygning vinkelret på boligen er opført i 1871, da pladsen i den gamle værkstedsbygning var blevet for trang. På 1. sal blev der indrettet drejerstue med 11 drejeskiver, én for hvert vindue ud mod gården. I stueetagen var der lokaler til lerbehandling og ovn.Senere blev en sidelænge af nabogården indlemmet i fabriksanlægget og indrettet til brænderi. I tilknytning hertil byggede Hjorth en ny toetagers bygning til lerkælder og æltning og med malerstuer i overetagen. De forskellige bygninger blev i 1995 bygget sammen i forbindelse med fabrikkens ombygning og indretning til museum.

 Arkiv og litteratur: Fabrikkens arkiver fra ca. 1870 til 1950 er bevaret. 
Lauritz Hjorth forstod bedre end øens andre keramikere, hvor vigtig markedsføringen var. Han fik byens fotograf Støckel til at optage billeder af fabrikkens produktion - de første år var det små hæfter med originalfotos, der blev udsendt til forhandlerne, men efterhånden som fototeknikken tillod det, udsendtes trykte kataloger i større oplag.
Hjorths Katalog fra 1870, og forlæg til katalog omkring 1870erne. Foto Gottlieb Støckel. Bornholms Museum. Lauritz Hjorth deltog i utallige af datidens både nationale og internationale industriudstillinger og hjemtog adskillige præmier. Dem annoncerede han med i sine kataloger: Nakskov 1868, Altona 1869, London 1870. Og så videre.
Den Nordiske Kunst- og Industriudstilling i Kjøbenhavn 1872. Foto Budtz Müller & Co., Kbh. "Terracottafabrik L. Hjorth, Rønne". Stereoskopklubben, JP 0118.
Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, butik og lager o. 1900. Bornholms Museum.
Drejerværkstedet med en aldrende Lauritz Hjorth i midten. Lauritz Hjorth døde i 1912. Foto Bornholms Museum, Peter Hjorth.
Lauritz Hjorth, grundlægger af Hjorths Fabrik i Rønne. Foto i september 1898. "Fabrikant Hjort" fra Hans Hjorths samling, BØA 2011-29.
Hjorths Fabrik. 1912. Foto Ch. L. Sundbøll, Rønne. Kong Christian X på besøg iforbm. militærparade og -øvelse.
Anden generation Hjorth var parat til at overtage fabrikken. I 1912 blev Peter Hjorth, 1873-1959, leder af Hjorths Fabrik sammen med broderen Hans Hjorth (til højre). Fra 1932 var Peter Hjorth eneejer. Peter Hjorth var også en meget begavet amatørfotograf.
De to udviklede fabrikkens stentøjsproduktion, Peter Hjorth arbejdede med glasurer og brændingsformer og det var formentlig ham, der gav apotekerkrukkerne deres endelige udformning.
Hans Hjorth,, 1878-1966 i værkstedet 1916.
Hans Hjorth er som sin bror uddannet keramiker på fabrikken. Han udvikler det første stentøj i 1902 og er på studierejser i Europa. Brænder selv sit stentøj, der signeres personligt fra 1906. Han modtager internationale priser for sin indsats med stentøjet, men får ikke megen anerkendelse i Danmark. I dag regnes Hans Hjorths stentøjsarbejder blandt det bedste i Danmark. Foto Bornholms Ø-arkiv.
I mellemkrigsårene fremstillede Hjorths Fabrik stentøj, det gråbrune, dekorerede stentøj, som Hans Hjorths hustru Johanne udviklede,  samt apotekerkrukkerne, som var udviklet i samarbejde med Rønne Apotek. Foto Lars Serena, Bornholms Museum og Bjarne Ilsted Bech.
Malerpigerne på Hjorths Fabrik, Omkring 1930. Bornholms Museum.
Den tjekkiskfødte keramiker og billedhugger Gertrud Kudielka kom til Horths Fabrik første gang i 1930. Fra  1949 var hun fast ansat.
Kudielka, hanefad med dekoration sammen med forlæg. Foto Lars Serena, Bornholms  Museum.
Kudielka bragte et nyt formsprog med sig og prægede fabrikkens produktion med figurer, dekorerede fade, vaser og fliser. Under Anden Verdenskrig arbejder fabrikken med fajance, som ikke kræver så høje varmegrader. Foto Algot Bornholms Museum.
Gertrud Kudielkas arbejder - i fabrikkens katalog ra 1960erne. Fotografisk forlæg, fabrikkens arkiver, Bornholms Museum.
I fabrikkens have, Laura, Thora, Erik, Marie og Valborg Hjorth.
Tredje generation, Erik og Adolf Hjorth overtager fabrikken efter faderens død i 1959. En ny æra for fabrikken, hvor man har unge keramikere på studie- og arbejdsophold. De unge bringer meget nyt med sig, og fabrikkens varer udvikles. Erik Hjorth raffinerer glasurerne og arbejder specielt med den brune glasur, fremstillet af bornholmske råstoffer. Apotekerkrukkerne forenkles og der udvikles en stelproduktion, bl.a. med tekander, krus, tallerkner osv - som stadig er i produktion. Døtrene Marie og Ulla uddannes som keramikere på fabrikken og Kunsthåndværkerskolen i København.
Medarbejdere på Hjorths Fabrik 1962. Erik Hjorth yderst til venstre. Bornholms Museum.
Fjerde generation, Marie og Ulla Hjorth, overtog fabrikken efter deres fars død i 1982. De drev virksomheden sammen indtil 1992, hvor forhandlingerne omkring Bornholms Museums overtagelse af fabrikken var blevet en realitet. Fotos Lars Serena, Bornholms Museum.
Efter en stor - og særdeles nænsom restaurering - åbnede Hjorths Fabrik som museum Sankt Hans aftens dag 23. juni 1995. Et arbejdende museum med udstillinger om Hjorths Fabrik og de bornholmske keramikfabrikker.
Foran en 1:1 kopi af Bertel Thorvaldsens relief, ses et udvalg af fabrikkens stentøj fra ca. 1920 til ca. 2000. Desuden to terrakottavaser i græsk stil fra 1880erne. Foto Lars Serena, Bornholms Museum.

Kilder til denne beretning: L. Hjorth - keramik gennem 150 år. Bornholms Museum 2006 (Forskellige forfattere) 224 s. og Ann Vibeke Knudsen: Lauritz Hjorth i Rønne i Kähler, Ipsen, Hjorth - fra pottemageri til fabrik. 2005. 92 s.