Det kommunale skolevæsen i Rønne - lærerne og lærerinderne!
2004-39 BØA. maj 1910 - Lærerne inden for Rønne Kommuneskole (Skolerne ved Torvet og Østre Skole. Fridlev Skovmands samling. Jeg har fundet navnene på lærerne i Bornholms Tidende 1974: Fra venstre ses frk. Florander, Aage Wulffsen, Johan Hansen, N.C. Arendal, Bjerlev, Jakob Jensen, Andrea Schruld, Hans Johansen som også tituleredes "Klokker", Fridlev Skovmand, H.J. Westh, førstelærer og inspektør M. Engell til højre i døråbningen, M. S. Hansen, Nicolaj Sommer, C. Asmussen, Bolette M. Pedersen, Else Sulger, Jane L. Kjøller, frk. Ingemann, fru K.D. Juel, Ejnar Jensen og M. V. Hansen.
Lærere på Borgerskolen, juni 1911. Fridlev Skovmands samling.Fridlev Skovmand og inspektør Engell er letgenkendelige som nr. 3 og 4 fra venstre forrest.
Skoleafslutning på Vestre Skole. Mon ikke det er samtlige Rønnes lærere der er forsamlet til skoleafslutning? Fridlev Skovgaards samling. 2004-39 BØA. De to kort fra 1911 er fotograferet af Johs Weitzmann, Kbh.
1922. (ca.)Til noget helt andet! Et herligt foto af lærerstaben på Østre Skole. Fotograf Kaare Rasmussen. Et herligt billede, glaspladen er fundet i en samling på Gudhjem Museum, det er fotograferet af Kaare Rasmussen, da han boede i Gudhjem 1921-1928.
Læreren, der står bag bænken (med inspektør Engell) er Ole Edvard Koefoed i sort sæt og som altid med meget lette briller. Onkel Ole, (der var nr. 12 af 13 i børneflokken på Langemyregaard, Aaker) har sine erindringer på Lauegaardfamiliens side. Han var utrolig rar og morsom. Han havde kun ganske få fingre på sin ene hånd. Han var født 29/6-1880 og døde 19/3-1957, som pensioneret viceskoleinspektør i sin bolig i den store gule gård på Bagerpladsen, Rønne. Han var gift i alt tre gange, de to sidste gange med kommunelærerinderne: Emilie Bruun (1886, d. 1938 og fantastisk søde Hedvig Anna Margrethe Lund (1898, d. 1990), som var overlærer på kommuneskolen. Ingen af dem er på billedet, så det er nok taget et stykke tid før 1936, hvor han blev gift med Emilie. Han fik fire børn fra 1909 til 1927 med sin første kone Camilla f. 1883, d. 1934. Oplysning fra Ulla Graulund.
|
Første række fra venstre: Andrea P. Schruld, J.L. Kjøller, M.J. Herslev, fru Brockdorff, T.M. Engell, frk. Caspersen, fru Sulger, M.C. Jensen, fru Petra Møller.
Anden række: Fr. Thornsberg, Møller Hansen, Johs. Hansen, N.M. Petersen, Ole Koefoed, Jacob Jensen, Søren Andersen, Nikolaj Sommer, Einar Vinten. Tredje række: Fridlev Skovmand, H.C. Dalby, Aage Wulffsen, Bjerlev, ?, Marius V. Hansen, Robert Svendsen. Billedet er bragt i Bornholms Tidende 23.11.1974. Læg mærke til ungerne der klemmer næserne flade på vinduesruderne. Billedet er fra Bornholms Museums samlinger. Foto fra Rektor Koefoeds bo, BM 84x167. (Findes også som næsten tilsvarende som glasnegativ på BØA). Navnene på lærerne findes i de bornholmske vejvisere. Læreren på bænken i midten er skoleinspektør M. Engell. |