Vandværket i Rønne
Vandtårnet, tegnet af Ove Funch Espersen, blev indviet i 1937. Tårnet ligger ved Bofa og benyttes nu som "Affaldstårn", et informationscenter.
Vand. I 1934 begyndte man at bore efter vand ved Stampen og især nær den gamle Forchhammers Kilde, (geolog Johan Georg Forchhammer, 1794-1865), en boring fra 1819, fandt man gode vandførende lag.
I 1937 indviede man Stampen vandværk, projekteret af G.R. Øllgaard. Man mente at vandforsyningen til Rønne nu var klaret, men allerede i 1945 var der mangel på vand. (Rønne Vandværk 1903-1978, u. tryksted.) Herunder: vandværket i Stampen, foto Th. Koefoed. |
Personalet på Rønne Vandværk.
|
Uhde Mogensen blev ansat ved Rønne Gas- og Vandværk i 1936. Hovedarbejdspladsen var gasværket, men i 1937 var han med til at trække de store vandledninger til borgerne i Rønne fra vandværket i Stampen og det ny vandtårn ved Almegårdslejren.
Han deltog i vandværkets udvidelser i 1940erne, var med da der skulle trækkes ledninger fra vandværket i Robbedale i 1969 og endelig deltog han i arbejdet med at trække en seks km lang ledning fra Gønge Herreds vandværk i 1974. Udbygning af ledningsnettet til Knudsker, et 20 km langt ledningsnet, havde Mogensen også sin andel i. I begyndelsen brugte man stålrør, så gik man over til støbejernsrør. Derefter eternitrør og i 1976 udelukkede PVC-rør, et plastmateriale, der var nemt at arbejde med - fortalte Mogensen i 1976. I 1976 kunne Uhde Mogensen fejre sit 40års jubilæum som ansat i Rønne Kommune. Se mere om Uhde Mogensen på Gasværket HER. |
Vandværk.