Tyskerne tabte krigen - von Kamptz ville ikke overgive sig
Der er billeder som har ikonstatus. Et af dem er billedet af den tyske kommandant von Kamptz, der om formiddagen, mandag 7. maj 1945, forlader et møde med amtmand von Stemann. De fik ikke noget ud af deres forhandlinger - men på dette tidspunkt må den første bølge af de sovjetrussiske bombeangreb være sat ind.
Jeg foretrækker at publicere nye og ukendte billeder på denne side, men her må jeg gøre en undtagelse. Billedet er kendt og benyttet ofte, men i HV Jørgensens arkiv ligger et originalfotografi. Det er fotograferet af "Svend Erik Parksø, Typograf, Storegade 81, Rønne". (Han har selvfølgelig fremstillet flere kopier af motivet - men jeg har hidtil kun haft affotograferinger i hånden). |
Parksø tog to billeder af denne situation. Det første tog han, da mødet blev indledt. Her er det (med uniform bag chaufføren) Robert von Morath, der var kommandant på Bornholm indtil von Kamptz ankom 4. marts 1945. Han havde et godt forhold til amtmanden og fik arangeret et møde med von Kamptz og amtmand von Stemann 7. maj kl. 10. Her ankommer von Kamptz til Amtsgården. Foto Svend Erik Parksø. HV Jørgensens, Bornholms Ø-arkiv.
Flygtninge fra Østpreussen - civile og militære
Tyske civile flygtninge i Storegade i Rønne, på vej til udskibning i Rønne Havn, måske 6. eller 7. maj 1945. Foto Bornholms Museum.
Tyske civile flygtninge i Storegade i Rønne, på vej til udskibning i Rønne Havn, måske 5. eller 6. maj 1945. Foto Bornholms Museum.
|
Hestevogn - med tyske soldater - med nogle totalt udmarvede heste foran Lyngbye-Petersens ejendom på Store Torv i Rønne i maj 1945. Man må tro, at de er kommet sejlende også med hestene på flugt fra Østfronten?
Afvæbnede tyske tropper på vej gennem Lille Torv mod havnen. Russerne vil have dem transporteret til Kolberg hurtigst muligt. 5. maj 1945.
|
Tyske soldater forlod Bornholm i maj 1945. Her er de fotograferet på Store Torv i Rønne foran fotograf Yhrs og Handelsbankens ejendomme. De var på vej mod Rønne Havn (se billedet herunder) og på vej "I den sorte gryde" - russerne sørgede for (beordrede danske skibe til) at sejle tyskerne til Kolberg, hvorfra de blev transporteret til russiske fangelejre. Nogle døde, andre "slap" efter nogle års fangenskab. Bornholms Museum.
Den tyske hær forlader Bornholm - nærmer sig her Rønne Havn i maj 1945. "Stativet" midt i billedet er tyske øvelsesskydemål. Øernes Pakhus ses i baggrunden, det brændte første gang i september 1943 (ikke sabotage - uheld) og igen 8. maj 1945, hvor det blev bomberamt. Den gule badeanstalt til venstre.
Her venter tyske, afvæbnede soldater på at blive transporteret til Kolberg i Nordtyskland. I dagene far 12. til 16. maj fik man hver dag transporteret ca. 3.000 tyskere til Kolberg. Det var bornholmerne som måtte stille med alt hvad der var til rådighed, fiskekuttere og lidt større skibe. Foto Bornholms Museum.