Arbejderkvartererne fra ca. 1850-1920

Paul Bruno Bødker Hansen har i Bornholmeren 21. maj 1877 fortalt om Rønnes arbejderkvarterer:
Bygmester Chr. A. Vang, ukendt fotograf, Bornholms Ø-arkiv.
Bygmester Chr. A. Vang var en af otte-ti bygmestre, der stod for opførelsen af dobbelthus-kvartererne i Rønne.
Chr. Vang var snedkermester og byggede over 100 små arbejderboliger, både rækkehuse og dobbelthuse. Han udnyttede efterspørgslen på små enfamilieshuse, ved selv af købe jord op, bygge husene og stå for salget, ofte på hårde, økonomiske vilkår.
Han byggede også større enfamiliehuse som bestillingsarbejde. Man kan genkende hans huse på særlige detaljer: fx indfældede vinduesbrystninger og særlige gesimsudformninger.
Kilde: Kommuneatlas Rønne, 1990, s. 28.
Kort over Rønne med markering med rødt af de ældre arbejderkvarterer, bygget fra midten af 1800-årene frem til o. 1920.
I rød indramning arbejderbebyggelsen omkring Johnsensvej, som er behandlet specielt i atlasset. Fra Kommuneatlas Rønne, 1990, s. 28-29.
Se kort i stor størrelse HER.

En anden god kilde til Rønnes arbejderbebyggelse er: Boliger i Rønne 1988. Rønne Kommune.
Bygherrerne var datidens store byggefirmaer, og det var ofte spekulationsbyggeri. Chr. A. Vang er omtalt herover, blandt andre kan nævnes snedkermestrene H.I. Sonne, Mads Hansen, Jørgen Mogensen, H.P. Bidstrups Byggeforretning, bygmester J.J.Olsen og arkitekt K.T. Thorsen.
Arbejderboligerne i Rønne ligger i en halvkreds omkring den gamle bykærne. Det er små, regulære karreer, hvor grundene ligger ryg mod ryg, og indenfor de enkelte bebyggelser er grundene af samme størrelse. Der er næsten kun enetages gadehuse, og de er som regel bygget sammen som dobbelthuse. Der er rigtig mange dobbelthuse i Rønne, mere end 1000 (og dertil en del rækkehuse). Det skyldes, at Rønne i 1884, som den fjerde by i Danmark, fik en bygningsvedtægt, hvori kravet til brandgavlen mellem to boliger var lempeligere, end hvis det kun drejede sig om sammenbygning af flere huse.
Fotografen H.P. Jacobsen optog i årene omkring 1910 en række - lidt hurtige - fotografier, glasplader 9x12, af folks huse, for at sælge dem som fotopostkort. En kasse med ca. 200 af disse glasplader dukkede op i 1973 ved en ombygning på Hotel Strandslot i Sandvig. H.P. Jacobsen havde kontakter til familien, der ejede det store hotel - og han boede sine senere år i Sandvig i en bolig, han havde købt af en af de tidligere hotelejere. Så billederne er - også mht. kvalitet mv. - uden tvivl hans.
Men samlingen er interessant og har en god kulturhistorisk værdi, fordi fotografen har taget billeder af "almindelige" ikke velhavende menneskers huse - og især billeder af arbejderkvartererne i Rønne.  Det var der aldrig nogen der havde gjort før. Umiddelbart ville man tro, det var en registrering af husene - det var det bestemt ikke, det var blot sådan, at fotografen kunne tjene penge på at fremstille et antal fotopostkort til husenes ejere - og det var efterhånden blevet så billigt, at alle kunne være med. Det er vores held i dag!
Tak til Kjeld Holm Hansen som har gjort og gør en stor indsats for at identificere disse næsten identiske billeder.
Dobbelthuskvarter mellem Kapelvej og Løkkegade i den sydlige del af Rønne. Bebyggelserne i Stormgade og Pilestræde skulle (iflg. Boliger i Rønne) være opført af snedkermester Mads Hansen. (Se lidt mere om ham HER).

Det store husbyggeri i Rønne - og stagnerende befolkningstilvækst

Udsigt fra Espersens mølle sydligst i Løkkegade, ca. 1890. Th. Yhr. glasplade 24 x 30 cm, Bornholms Museum. Klik HER for at se billedet i stor str.
Fotograf Yhr er kravlet op i Espersens Mølle - se den HER - og HER.
Han har taget et billedet nord-nordvest ud over det område, som er ved at blive bebygget, med Bækken i forgrunden, derefter Pilestræde - som endnu ikke er ført igennem til Kapelvej, dernæst Stormgade, hvor man er ved at lægge tag på et nyt hus, nr. 2 og 4.
Læg mærke til den lange lave bygning med tagsten - der strækker sig helt fra Løkkegade t.h. i billedet, og et godt stykke mod vest - midt mellem husrækkerne i Pilestræde og Stormgade. Det er uden tvivl et rebslageri.
Møller Espersen købte hele matrikel nr. 7, som er området fra rebslageriet og sydpå til grænsen (sort streg) og fra Løkkegade til Kapelvej.  Han har så udstykket til bygmestre, der byggede huse til arbejderfamilie - jvnf. teksten ovenfor.
Man kan se udviklingen i området på kortene fra 1872 og frem HER.

Fotografiet er en sjælden og fantastisk miljøskildring fra slutningen af 1800-tallets Rønne - i udvikling. Læg mærke til baghaverne i Løkkegades husrække t.h.-  lokummer og vaskehuse. Man har sikkert også haft husdyr, svin og fjerkræ - der står også en ko og græsser.
Se/download billedet HER.

Glaspladen er 24 x 30 cm, så kameraet har været stort. På kortet til højre er fotovinklen tegnet ind med rødt - den er ca. 45 grader - det svaret til et "normalobjektiv".

Vi kan datere billedet ret nøjagtigt - med hjælp fra Teknisk Forvaltning i Tejn, hvor ansøgning og ibrugtagningstilladelse findes for Stormgade 2 og 4, der er ved at få lagt tag på. Fotograf Yhr startede faktisk med at fotografer i Rønne i 1889.
Bygningssynsprotokol 1888 ovenfor og 1889 nedenfor.
Kort over Rønne 1911.
Den sorte linje nederst er grænsen mellem Rønnes købstadsjorder og markjorder. Med rødt er markeret møllerens bolig på matrikel 1 - her startede matrikuleringen mod nord, og sprang efter nr. 6 over til nr. 7, hvor møllen blev bygget. 
​Kort tegnet 1911 af amtsvejinspektør Gregers Jensen. Udgivet af Frits Sørensens Boghandel. En af kortets kvaliteter er, at man kan se matrikelnumrene. 
Luftfoto 1934, hvor matrikel 7 er helt udbygget. Espersens mølle er revet ned. Bornholms Museum.
Bornholms Avis, 3. november 1892: Befolkningstal i Rønne tilvækst - som kun var på en person - bekymring over de mange ledige huse. I de senere år, 1880 begyndelsen af 1890-erne var det ellers kaolinslemmerierne, der har givet arbejde til mange folk.

"Fotoregistrant" billeder af H.P. Jacobsen, fra o. 1910 af arbejderbebyggelse.

Billederne er desværre ikke i god stand - og nogen har temmelig uheldigt forsøgt at lappe på småhuller med noget retouche. Glaspladerne kræver en restaurering - som i dag vil kunne foretages digitalt.


















Bækken 3. En af de få villaer i kvarteret. Den ligger på en hjørnegrund.
HUSK - hvis man klikker på billederne kommer de op i stor størrelse.
Bækken 5.
Bækken 7.
Begge huse herover er af Bækken 9. Huset herover til højre må også være Bækken 9 i en anden udgave, fotograferet nogle år senere. Der er kommet dør i gavlen. Ventilationshul og måske et husnummer lige ved siden nedløbsrøret stemmer overens med udseendet i dag.
Fotopostkort til højre: Bækken 11. Det er de samme huse, men på glaspladen er der kommet en gadelampe op døren er tydeligt blevet flyttet.
  Bækken 13.
Bækken 15.
Soldaterstræde. Eksempel på et bruntonet fotopostkort - måske af samme fotograf?
Pilestræde 3.
Pilestræde 5.
Pilestræde 4 til højre. I dag er der bygget en naboejendom til til højre med en lille karnap helt i skel. Det sammenhængende nabohus har gadenummer i Bækken.
Pilestræde 6. (Nabohuset har gadenummer i Bækken).
Pilestræde 8.
Pilestræde 14.
Pilestræde 18.
Pilestræde 16.
Pilestræde 7.
Pilestræde 9.
Pilestræde 11.
Pilestræde 13.
Pilestræde 15.
Pilestræde 17.
Pilestræde 23.
Her er Pilestræde 25.
HUSK - hvis man klikker på billederne kommer de op i stor størrelse.
Stormgade 3.
Stormgade 4.
Stormgade 7.
Stormgade 9.
Det bruntonede fotopostkort fra samtiden. Nr. 32 - i et af Rønnes arbejderkvarterer. Ægteparret - arbejdere fra en svunden tid.
Hvor?
Stormgade 6.
Stormgade 11.
Stormgade 14.
Stormgade 15.
Stormgade 18.
Stormgade 23.
Kjeld Holm Hansen. Jeg tror at der står nr. 4 over døren - og jeg tror at det er Stormgade, nuværende nr. 23. Huset har i dag og ved FT 1916 m.fl. matr. nr. 12ak. Der er ikke noget hus direkte op til i højre side. Kvisten er blevet større, men ellers synes jeg det ligner.

En fortælling om bydeles historie: 

Har fået en reaktion på disse billeder (2015). Har fået fortalt lidt af husenes historie af Verner Madsen. Han skriver:

​"Jeg er selv født i nr. 19 i det herrens år 1931. En bygmester købte noget jord og byggede et værksted. Derefter byggede han samtlige huse i gaden for så til slut at bygge værkstedet om til to boliger. Det blev til nr. 19 og 21 i Stormgade. Der var gammeldags tønde, DAS, i gården. Tønden blev tømt af en landmand -  i nr. 21 måtte man gennem køkkenet med tønden.  På grund af vores fars sygdom blev der - jeg mener det var i 1950-1952 - bygget til i gården, så der blev et toilet med håndvask og det var stort dengang, for det kunne være grusomt koldt med det gamle DAS.  Far havde duer i et slag i gården, men det gav rotter, så det måtte væk, men til gengæld fik far en snedkerven til at bygge et dejligt lysthus i stedet. 
Russernes bombning af Rønne slap vi nådigt fra, blot med nogle tagsten, der røg ned og nogle ruder der blev knust. Jeg kom i lære som snedker og var på den måde med til genopbygningen af Rønne. Da den var ved at være slut, var der ikke mere arbejde. Til gengæld fik jeg arbejde hos en bygmester i Nexø, og medens jeg boede der, ville mine forældre godt have vinduerne til gaden omdannet til ét stort glas med en smal, oplukkelig rammen foroven. Vinduerne lavede jeg så en lørdag og søndag.
​I 1955 bosatte jeg mig i Gladsaxe og efter vores mors død i 1969 blev vi tre søskende enige om at sælge huset, da ingen af os boede på Bornholm. En senere ejer har så blandt andet ført vinduerne tilbage til det oprindelige. Det har jeg jo set, når vi har været på ferie, og det er også det pæneste. Nr. 21 er også det eneste hus i gaden som har kvist. På et tidspunkt blev Munch Petersens Vej ført frem til Zahrtmannsvej, og ved den lejlighed fjernede man de træer, der stod vest for gaden og så kom navnet Stormgade til sin ret, for når vestenvindene rasede, var/er det ikke lige godt at bo i gaden".