Fiskerstræde
Poul Hans Andreas Holm, f. 1878, foran sit barndomshjem, Fiskerstræde 1, Rønne, 1890-1891. Bemærk gadelampen, den var til petroleum. Man fik først de gaslamper vi kender i dag fra 1896 - efter etableringen af gasværket. Det er et godt billede af et syv fags grundmuret hus, der på et tidspunkt (næppe oprindeligt?) er blevet opdelt i to boliger. Der er også den lille lem i gavltrekanten, som man mener især blev brugt af fiskerne, så de nemt kunne stuve deres grej af vejen og opbevare det tørt under taget om vinteren. Lise Holms samling, BØA.