Socialdemokratiets historie på Bornholm - nogle tal bl.a.!
Vælgermøde i Rønne forud for folketingsvalg 1909. C.N. Hauge på talerstolen. Øarkivet. Foto H.P. Holm, 1913 (JpB 1941). Se flere billeder HER.
En af de utallige brikker af Bornholms historie: Jeg har fået lov til at vise et billede, som fortæller lidt af arbejderbevægelsens historie på Bornholm. Det er Arbejder Sangkoret, mandskoret "Bornholm" i Rønne, vist under besættelsen, 1940-1945. Stiftet 1892, kom med i Arbejder Sangkorenes Landsforbund i 1926. I 1933 stiftede man de centraliserede bornholmske Arbejderkor og i 1943 damekoret "Rotna". I 1949 blev "Bornholm" og "Rotna" sluttet sammen til et blandet kort. (Kilde: Landsforbundets jubilæumsskrift 1950).
(Jeg har lånt billedet af Finn Bræstrup). |
Der er navne på de fleste af deltagerne.
Bagerste række fra venstre: 1. Rudolf Hansen, 2. Carl Bertel Pedersen, far til Erling Juul-Pedersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. 3. Barber Willy Andersen, 4. Maler J.Jeppesen, 5. ?, 6. Skrædder William Pedersen, 7. Andreas Espersen, 8. ?. Midterste række fra venstre: 9. ?, 10. Axel Olsen (morfar til Winni Grosbøll), 11. ?, 12. Arne Juul Hansen (morfar til operasanger Niels Jørgen Riis, 13. Poul Kristoffersen, 14. ?, 15. Thor Thorssen, 16. Alfred Rasmus Hansen (far til nr. 12).. Forreste række fra venstre, 17. ?, 18. Konrad Pedersen, 19. Fussing, 20. ?, 21. ?, 22. Viggo Gren, 23., Ove Funch, 24. Otto Mortensen (?). Ukendt fotograf. Bornholms Museum har foreningens fane, love, arkivalier mv. Koret blev nedlagt ca. 1971. |
Kredsmødet i Almindingen 16. juni 1929, arbejderfest med Statsminister Stauning som taler. Aksel Andresen i midten til venstre for herre med stort skæg. (Stauning er desværre ikke med på dette foto). Borgmester Andresens samling, Bornholms Ø-arkiv.
1890: Socialdemokratisk Forbund på Bornholm oprettet 11. juli 1890. I de første år kun 100 medlemmer.
1899: Socialdemokratisk Forbunds (10 års?) stiftelsesfest, taler Borgbjerg 1900: Kontor i Rønne for den københavnske Social-Demokraten med Niels Nielsen som redaktionssekretær. 1901: På et repræsentantskabsmøde i København vedtog man avisens oprettelse. Partiets udsending var gæstgiver Carl Jacobsen, "Nutiden" i Krystalgade. 1902: Bornholms Social Demokrat begynder at udkomme med redaktør Christen Nielsen Hauge som i de kommende 18 år øvede en betydelig indflydelse på byens udvikling sammen med Niels Nielsen. 1906: Ved byrådsvalget indvælges for første gang 6 socialdemokrater. Men flertallet var stadig borgerligt, med 5 højrefolk, 4 venstremænd og den konservative borgmester Olivarius. 1909: Niels Nielsen vælges ind i Byrådet. 1917: Flertallet i Rønne byråd skiftede: Socialdemokratiet fik 8 mandater og Venstre-Højre tilsammen 7. Samtidig arbejdede Rigsdagen med en lovændring, således at kommunalbestyrelserne selv skulle vælge borgmester. Niels Nielsen konstitueredes i 1917. 1919. Niels Nielsen folkevalgt borgmester. 1929: Kommunevalg, skrift om de sidste 12 års styre udgives af Niels Nielsen. (Kilde: Niels Nielsen). |
Fagforeninger:
1890: Stenhuggernes Fagforening, holdt nogle måneder. 1892: Stenhuggernes Fagforening igen - holdt 1½ år. 1892: Snedkernes Fagforening, omdannet i 1894 1894: Tømrernes og Snedkernes Fagforening 1895: Slagteriarbejdernes Fagforening 1895: Formernes Fagforening 1896: Bagernes Fagforening, sygnede hurtigt hen 1897: Stenhuggernes Fagforening for tredje gang - levedygtig 1897: Arbejdsmændenes Fagforening 1898: Malernes Fagforening 1904 Bagernes Fagforening igen. ff. * 1900 status: 15 fagforeninger i Rønne med 482 medlemmer. ude på øen x-antal fagforeninger med ca. 400 medlemmer. Af disse små 900 fagforeningsmedlemmer udgjorde stenarbejderne ca. 400. (Kilde: Niels Nielsen). |
Foto Bendt Kjøller fra Allinge, optaget i Rønne. Fra Bornholms Museum.
En forklaring på billedet: Den skyldes papirhandler Vagn Christoffersen, der posthumt fik udgivet sine barndomserindringer fra Rønne i Jul på Bornholm 1998-2001. (Læs dem!) Han skriver: "Thorsens Vej ... lå som fortsættelse af Paradisgade ud forbi Tajlpræstagårinj til Kielbergs Teglværk. Thorsens Vej benyttedes også, når arbejderbevægelsen holdt deres 1. maj fester i Lundens Minde. Så marcherede optoget, med faner og hornmusik i spidsen, fra torvet, ad Kandegade, Paradisgade, fordi Kilbæran ud til etablissementet. .. Kielberg havde ord for at være en hård arbejdsgiver og ikke ligefrem dus med fagforeningen, så han har sikkert set "rødt", når fanerne defilerede forbi hans vinduer..."
En forklaring på billedet: Den skyldes papirhandler Vagn Christoffersen, der posthumt fik udgivet sine barndomserindringer fra Rønne i Jul på Bornholm 1998-2001. (Læs dem!) Han skriver: "Thorsens Vej ... lå som fortsættelse af Paradisgade ud forbi Tajlpræstagårinj til Kielbergs Teglværk. Thorsens Vej benyttedes også, når arbejderbevægelsen holdt deres 1. maj fester i Lundens Minde. Så marcherede optoget, med faner og hornmusik i spidsen, fra torvet, ad Kandegade, Paradisgade, fordi Kilbæran ud til etablissementet. .. Kielberg havde ord for at være en hård arbejdsgiver og ikke ligefrem dus med fagforeningen, så han har sikkert set "rødt", når fanerne defilerede forbi hans vinduer..."