Rønne H

Tilbage til hovedsiden HER.

Bannerbilledet: Det fine billede af skinnebussen ved havnen i Rønne er taget af Jesper Reinfeldt i 1968.

Rønne H, jernbanen i Rønne. Postkort, ca. 1903, håndkoloreret, Peter Astrup, København. Fotografen er Th. Yhr, Rønne og Aakirkeby - som blev jernbanens "førstefotograf". Samme fotografi er bevaret som glasplade og kendes fra utallige gengivelser som "prospekt"-foto.

Vi holder på Rønne H. Vi er i 1901. Og det er, som man ser, damplokomotiv BJ 2, som den så ud fra starten. (Den fik senere en større kedel, fremstillet på Bornholms Maskinfabrik). Det er fra fotograf Yhrs arkiv på Bornholms Museum. Yhr blev jo jernbanens fotograf. Personerne er: lokomotivfører Ole Kjøller, der står oppe i førerhuset på lokomotivet, medens personen til venstre foran lokomotivet er lokomotivfører og senere lokomotivmester Jens Jørgen  Andersen, og manden i midten er lokomotivfyrbøder og senere lokomotivfører Hans Madsen. Personen yderst til højre er der ikke endnu noget navn på.

Fotograf Yhr havde atelier i Rønne (havde overtaget Støckels atelier på Store Torv 1889), men han etablerede sig også med atelier i Aakirkeby, da jernbanen kom. Så tog han toget hver dag frem og tilbage - og jeg mener, at da han havde gjort det dagligt i 25 år gav DBJ han frikort. Der er sikkert nogen, der kan huske historien. Hvad enten man er DBJ-nørd eller ej, så kan man ikke andet end holde at dette flotte billede. Jernbanen var Bornholms stolthed dengang.

12. december 1900 åbnede jernbanestrækningen mellem Rønne og Nexø. "Den bornholmske Jærnbane". Den første tid var der tre daglige afgange fra Rønne til Nexø, kl. 6.30, 11.30 og 5.45 (17.45). Man ankom 8.20, 2.04 og 7.42. Så det tog knap to timer at køre mellem de to byer. Hvilket fremskridt i forhold til en hestevognstur. (Hvor lang tid tog det? Det tog fem timer at komme fra Rønne til Hammershus, incl. ½ times ophold på Klemensker Kro. Så ca. seks timer har det formentlig taget til Nexø). Dette er også et af Th. Yhrs fornemme DBJ-billeder. Det er fotograferet ved Rønne H og det er remisen med to af jernbaneselskabets første Jung damplokomotiver. Foto 1901.

Rønne H og Bornholms Jernbane, som blev indviet 12. december 1900. Dette foto må være taget umiddelbart efter. Foto Bendt Kjøller. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

Christian X ved Rønne H. - siden ind mod byen - måske ved et besøg i forbindelse med åbning af Allinge-banen i 1913.

"Jærnbanestationen Rønne Bornholm 1905". Stephan Nyelands samling. Bornholms Ø-arkiv, 2013-27. Det er formentlig Nyeland selv, der har taget dette og flere andre fine stereobilleder fra Bornholm. Se dem alle HER.

Toget til Sandvig søndag den 7. aug. 1932 kl. 13. Familien Møllgaard skal angiveligt med toget nordpå. Det ser ud til at være oprangeret af Allingebanens vogne, og det er sikkert også et af RAJ's lokomotiver, der holder dampende foran toget; det var jo før de tre baneselskaber blev lagt sammen til ét. På bygningen ser man ventesal-skiltet, men perronuret mangler. Det kom først i 1935. Endvidere er der reklamer på bygningens gavl. A/S Jernbanereklamen havde fra 1907 til 1943 købt retten til at reklamere på banens bygninger. (Bent og Kirsten Boesen, 2013).

”Eksprestoget afgår fra Rønne Hovedbanegård søndag 7. august 1932 kl. 13” står der bag på dette billede. Og minder beskueren om, at Bornholm i mange år blev befærdet af tog mellem Rønne, Aakirkeby-Almindingen og Nexø, Rønne og Sandvig samt Aakirkeby og Gudhjem. I 1932 var der endnu tre selvstændigt drevne togbaner på Bornholm, svarende til de tre ovenfor omtalte strækninger. Med udgangen af1934 blev de bornholmske baner sluttet sammen i ét selskab, DBJ - De Bornholmske Jernbaner.
”Rønne Hovedbanegård” som ses her til højre blev indviet sidst på året 1900, samtidig med at man åbnede jernbanestrækningen Rønne-Nexø. Allinge-banen blev indviet 5. maj 1913.

Det var især en turistrute, tiltænkt ikke mindst tyske turister, som valfartede til Nordbornholm i hobetal. Det satte Første Verdenskrig det følgende år en stopper for, og det betød ikke uventet økonomiske vanskeligheder for banen. Alligevel gennemførtes togstrækningen mellem Almindingen Station og Gudhjem i 1916 – den havde været på tegnebrættet i en del år. Banerne fik især vind i sejlene under Anden Verdenskrig, hvor andre befordringsmidler var sjældne, men efter krigen var det slut: Gudhjem-banen blev nedlagt i 1952 og Allinge-banen i 1953. Strækningen Rønne-Nexø var i drift til 1968, hvorefter al offentlig persontrafik blev besørget af busser. Beslutningen om nedlæggelse af jernbanerne var politisk og mødte ikke uventet stor lokal modstand.
Det må være familien Mølgaard vi ser forrest i billedet. De skal på søndagsudflugt til Nordlandet, til Sandvig, måske og ikke usandsynligt en tur til Hammershus - der er mange billeder fra Hammershus i albummet, så det smukke klippelandskab med ruinen har været et yndet udflugtsmål.
Kilde: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007.

Alma Mølgaard-Petersen (Jernbanevej 2 i Rønne) skal afsted med toget, formentlig fra Rønne H. Hun har taget plads i personvogn 322, en af Allingebanens oprindelige vogne. Af den lille smule, man ser af taget, tyder det på, at det er efter ombygningen af vognen i 1943-44. (Kirsten og Bent Boesen 2013).

Alma Mølgaard Petersen på tur med DBJ. Datteren Aase har taget et godt og kærligt portræt af hende, måske under krigen, i begyndelsen af 1940erne.
Hjemmet i Jernbanegade lå kun få minutters gang fra Rønne H. – og fra Dampskibsselskabet 1866’s både – så det var nemt at komme ud på Øen eller over vandet. Der er flere billeder fra jernbanen i fotoalbummene, et enkelt fra 1930erne er allerede vist. Tallene på personvognen, som Alma har taget plads i, afslører, at det er Allingebanens personvogn DBJ 322, bygget i 1914 af Maskinfabrikken i Rønne. Den blev oprindelig leveret med kupeer med sidegang, men ombygget i 1942-1943, hvor man indrettede den som storrumsvogn med midtergang, endda med polstrede sæder, toilet og varme. Personvognen blev brugt helt frem til jernbanen blev nedlagt i 1968 – hvorefter vognen blev ophugget – eller vel snarere brændt af.
Alma Agnes Mølgaard Petersen var født Lorentsen. I familiens ældste album findes et billede af ”Bedstefaders og -moders Grav i Maribo”. ”Maler C. Lorentsen og hustru Benedicte” står der på gravstenen. Hun var fra Lolland, f. o. 1876 i Hillested, datter af maler Carl Johan Lorentsen og Anna Benedikte. Hans Mølgaard Petersen, 1878 – 1959, var født i Gaurslund, søn af arbejdsmand Niels Peter Petersen og Ulrikke Mølgaard, de boede i 1890erne i Vinding i Vejle Amt. Hvorfor og hvornår ægteparret er kommet til Bornholm vides ikke.
Kilder: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007 og folketællinger: www.ddd.dda.dk/

Samling avk. Om familien Mølgaard, se de mange billeder HER

Et af de nye skinnebustog på vej mod Sandvig er netop ankommet
til Nyker station, og et par rejsende er ved at stige af. 
Det er en dejlig sommerdag i perioden 1950-53. Skinnebusmotorvogn Sm 32 , som kører bagerst, kom til banerne i dec. 1949 og blev solgt videre til Nordfynske Jernbane i 1955. Efter at både Gudhjem- og Allingebanerne var blevet nedlagt, var der ikke længere behov for så meget skinnebus-materiel.
Bag på motorvognen ses det nyligt indførte (pr 11.2.1950), særlige slutsignal for skinnebustog, en rund, rød plade. Og gavlen på stationens
varehus spejler sig i den blanke lak på siden af vognen.
Gården i baggrunden er Dammegård. (Kirsten og Bent Boesen).

Fra Aase Mølgaards private album: En af DBJ’s skinnebusser. Her har hun
fotograferet en veninde, som hun formentlig har været nede at tage imod på Rønne H. omkring 1950. Skinnebussen, som har nr. Sm 32, ser blank og skinnende ny ud. Skinnebusserne blev da også bygget på vognfabrikken Skandia i Randers i 1949 og leveret på Bornholm 1949 og 1950. I 1952 modtog man endnu en skinnebus, dvs. i alt fire togsæt.

Hvert skinnebussæt bestod af to vogne, en motorvogn og en bivogn. Kørehastigheden var på 60-70 km i timen og da busserne også havde stor accelerationsevne og kunne bremse hurtigt op kunne man køre strækningen Rønne-Nexø på ca. en time. Den vogn der ses her blev solgt til den Nordfynske Jernbane i 1955, de andre gik enten op i luer eller blev ophugget ved likvidationen i 1969.
Kilder: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm,
redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007.

DBJ's administrationsbygning

Grethe Anthonsen har bedt mig lægge nogle fine postkort fra Rønne ud på Byforeningens facebook-side.
På billedet her ses DBJ's administrationsbygning (medens jernbanerne endnu var tre selskaber) i Rønne, opført af arkitekt Funch-Espersen og taget i brug 1913.

Rønne H i baggrunden er tegnet af Mathias Bidstrup og taget i brug sidst i 1900. I dag "drøner" Snellemark ned mellem de to bygninger.

Billedet er fra sidst i 1920erne, postkortet sendt o. 1930.

Skoleudflugt i 1940erne. Rønne H. Niels Christian Bohn Pihl, Rønne, med mørkt hår næsten midt i billedet. Foto Svend Parksø, o. 1944, Bornholms Museum.

Jernkroen - Jernstangen på Rønne H. Foto Gustav Svendsen. 1982.