Kaolingravene omkring Rønne

Tilbage til oversigten "Den grønne ring" HER

Buskeværket, fotograf og årstal ukendt. Der var fra 1870erne udnyttelse af kaolin på Torneværket og Rosvang nord for Snorrebakken og Buskeværket syd for landevejen  i Knudsker. Værkerne blev solgt til Hasle Klinker & Chamottestensfabrik i 1924. Der var også kaolinslemmeri på Rabækkeværket, samt en Chamottevarefabrik og det hele blev i 1927 slået sammen under HK&C. Det var Bornholms største arbejdsplads nogensinde. Jeg vil anbefale to bøger, hvis man vil gå i dybden: Heidi Pfeffer: Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik, 1993 og Bornholms Museum: Under Overfladen, 2007. Bornholms Museum.

Torneværket o. 1905. Foto Thor Eriksen. Samling nhl. De øvrige billeder er fra Bornholms Museums samling.

Kaolinværket. Fotopostkortet tilhører Erling Juul-Pedersen. Anders Lilleskov Mortensens bud på billedet: "Det kunne godt ligne kaolinværket med hensyn til kaolingraven, tipvognsporene, og anlægget hvor tipvognene kører op i forgrunden for at tippe indholdet af. Jeg ved hvordan kaolingravene og kaolinværk anlæggene så ud i slutningen af 1950erne, men jeg har svært ved at få topografien til at stemme. Måske kunne det være lergraven, som ligger sydøst for Snorrebakken ved Rabekkeværket. Det kunne så være vejen op ad Snorrebakken, som løber bag lerbjerget i midten af billedet, og op til højre i billedet. En af gårdene i baggrunden kunne være Porcelænsgård, og bagerst til venstre i billedet kunne det være granitbruddet Klippeløkken. Bag tipvognene til højre står der en mand bag ved en stensat væg, som kunne være Byåen. Måske tager jeg fuldstændig fejl, men det er mit bud".

Jørn Kjøller: "Jeg tror også det er kaolingraven ved Rabekkeværket. Huset oppe på bakken må være "Breidablik" og gården i baggrunden Klippegård. Gavlen yderst til venstre må så være Porcelænsgård. Det er mit tip".

Slemmebassiner til kaolin på Rabækkeværket o. 1910. Ukendt fotograf. Området på hver side af Snorrebakken rummer en utrolig spændende industrihistorie. Det er svært at forestille sig, hvorledes det har skiftet udseende gennem årene. På Bornholms Museum er der mange billeder herfra. Måske er der også andre der har gode billeder fra området?

Statutter, 1875.

"Sommeren 1948, hvor mine forældre havde en københavnerdreng, en feriedreng, inden de selv fik børn. Billedet er fra kaolingraven ved Porcelænsgård, de står ved en pumpemølle". Billedet tilhører Anders Lilleskov Mortensen - hvis tekst er gengivet her.

Torneværket, luftfoto 1962, ukendt fotograf. Også her har man hentet  kaolin. Kaolinen blev i ældre tid benyttet til fremstilling af porcelæn (derfor navnet Porcelænsgård), men da den ikke er ren nok fandt man ud af at udnytte den til fremstilling af ildfaste sten, chamottesten.