Søborgstræde - med præstegård og "Latinskole" - gymnasiet.

Til højre Søborgstræde med Spietz' gamle ejendom til højre, ukendt fotograf. 1907. Den oprindelige indgang til præstegården er der hvor naboens gavl viser sig med en skyggetrekant. I stedet er isat et trefagsvindue. 
Hjørnet af Søborgstræde og Tornegade, fajancefabrikant Spietz' gamle ejendom, eller resterne af den, som stod foran en nedrivning sidst i 1980erne. Foto Niels-Holger Larsen. Se flere billeder fra Tornegade HER.
Lokalhistorikeren K. Thorsens (egentlig farvelagte) tegning 1947. Rekonstruktion af Fajancefabrikant Spietz' ejendom omkring 1810. Hvorfor han har gengivet bygningen i Tornegade med dobbelte skråstivere i undertavlene er uvist. Måske for at indikere høj alder på bygningen, og svarende til ejendommen i Grønnegade fra 1600tallet, "Lybækkerlængen". (HER). Der var et vandhul på modsatte side som vist her, en lerkule måske. I dag er grunden bebygget. Bornholms Museum. Se mere om fabrikken Spietz HER.
Nedrivning af ejendommen på hjørnet af Søborgstræde og Tornegade 1987. Foto Erik Pedersen. Bornholms Brand skulle bygge nyt. Efter nedrivningen fik Bornholms Museum mulighed for at grave i tomten, hvor fajancevirksomheden Spietz havde haft fabrik i mange år. Der var mange affaldskuler på stedet. 

Præstegården i Søborgstræde, fredet 1969. Ejer Rønne Kirke. 

Søborgstræde 11, Præstegården. Opført i 1831 efter tegninger af major og landmåler Henning Pedersen, som også tegnede Råd- og Tinghuset på Store Torv Raschs købmandsgård samme sted og forsynede Erichsens Gård i Laksegade (som han ejede) med en kvist.
Præstegården er en for Bornholm usædvanlig fornem grundmuret ejendom med vandrette, fremstående fuger med profil som på Rådhuset. Den har dertil en fin, muret gesims og nogle nydelige rundbuede kviste. Der var oprindelig indgang midt i facaden - der hvor trefagsvinduet her er placeret. Til gården hører en stor gammel præstegårdshave. Fredet. Foto Hugo Matthiessen, Nationalmuseet 1922.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af ejendommen, kilde HER. 

Rønne Præstegård, opført 1831. Rekonstruktion af facaden, mål 1:200, Jens Riis Jørgensen, 1984. (Fra Rådhusets Bygmester, Landinspektør Henning Pedersen i Rønne, Rønne Byforening, 1984. ) Jens Riis har beskrevet opførelsens af præstegården i samme bog s. 50-52. 
​
Rønne Præstegård. Søborgstræde 11, fredet 1969.

Omfang:
Den trelængede gård (tegnet 1830-1831 af Henning Pedersen), udhuset samt de to kampestensmure og bindingsværksmuren. 
​
Beskrivelse:
Rønne Præstegård ligger i centrum af Rønne, lidt nord for Sct. Nicolai Kirke, og består af et forhus, der er sammenbygget med to sidefløje. Forhuset ligger med facaden mod Søborgstræde hvor gaden møder Nellikegade. Den trefløjede bygning danner sammen med laden mod Pistolstræde og et mellemliggende udhus rammen om en gårdsplads belagt med nyere brosten. Vest for præstegården ligger en stor have med et kraftigt kampestensgærde mod Søborgstræde og Pistolstræde. Gårdspladsen og haven afskærmes af en bindingsværksmur – på bornholmsk kaldet et væggered, der ligeledes udgør den vestre ydervæg af udhuset. Den trelængede præstegård, udhuset samt de to kampestensmure og bindingsværksmuren er fredet.

Forhuset er en ti fag lang, en etages længe med en rødmalet facade med vandrette, profilerede rygfuger, der afsluttes af en hvidpudset tandsnitsgesims. Bygningen hviler på en pudset og sortmalet sokkel og afsluttes af et rødt teglhængt tag med halvvalm og to skorstenspiber i rygningen med sokkel og krage. I den sydvendte tagflader sidder to rundbuede, murede kviste med zinktag. Kvistfrontene har buet tandsnitsgesims og flunkerne er forsynet med en profileret gesims. I østgavlen er en nyere, gråmalet fyldingsdør. Øverst i gavlen sidder en navneplade med initialerne STS+ATS og årstallet 1831. Vinduerne mod gaden og i vestgavlen er nyere, firrammede vinduer med termoruder. Vestgavlen står i blank mur af gule flensborgsten med skrabefuge og afsluttes under valmen af en muret gesims. Gårdsiden står ligeledes i blank mur, men i røde, lidt større sten, der afsluttes af en muret gesims. Vinduerne på gårdsiden er ældre, firrammede vinduer. Vinduerne i begge gavltrekanter er traditonelt udførte, torammede vinduer med tredelte rammer. Alle vinduer er hvidmalede.

Østfløjen overlapper halvt ind på forhusets østgavl med omtrent en tredjedel af østfløjens gavl og tagflade. Fløjen er en seks fag lang, enetages, grundmuret bygning i blank, rød mur med undtagelse af sydgavlen, der er rødmalet som forhuset. Murværket er meget forskelligartet og viser flere ændringer af vinduesplaceringer. Bygningen står på en høj, sortmalet sokkel og afsluttes af et teglhængt heltag med halvvalm i nordgavlen. I rygningen sidder en nyere skorstenspibe med sokkel og krave. Facaden afsluttes af en muret gesims med profilsten, der som resten står i blank mur. På vestsiden er en nyere, flammeret og grønmalet dør med en nyere trætrappe foran. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede, hvidmalede vinduer. 

Vestfløjen lader forhusets gavl stå frit, da denne fløj ikke skyder sig så langt frem som østfløjen, hvorfor fløjen har samme længde som østfløjen mod gården, men er kortere mod havesiden. Vestfløjen er overvejende som østfløjen, men uden skorsten i rygningen og i nordgavlen har en øverst en ældre, grønmalet bræddelem. Tæt på hjørnet ved forhuset er en nyere, flammeret, grønmalet dør med en nyere, klinkebelagt trappe foran. I den høje sokkel i nordgavlen er en nyere, grønmalet revledør til kælderen.

De tre fløje er sammenbygget i det indre. Forhuset er delt af en midterskillevæg og kendetegnet ved en traditionel grundplan med de repræsentative stuer mod gadesiden og mindre rum mod gårdsiden. I den østre fløj findes køkken og bryggers og i vestfløjen en lang fordelingsgang med værelser. Den over forhuset udnyttede loftetage er indrettet med værelser. Der er bevaret enkelte bygningsdele og -detaljer, herunder fløj- og fyldingsdøre med gerichter, greb og gangtøj samt vinduer mod gårdsiden. Gulvene er nyere og af forskellige materialer, herunder brædder, parket, linoleum samt væg-til-væg-tæpper. Lofterne er ligeledes nyere og pudsede i forhuset. I sidefløjene ses ældre loftsbjælker.

Udhuset er af grønmalet bindingsværk med rødmalede tavl, hvilende på en sortmalet sokkel. Begge gavle er grundmuret, den sydlige desuden rødmalet. Vestsiden har sortmalet bindingsværk og tavl i blank mur. Bygningen afsluttes af et asymmetrisk, teglhængt tag, hvor den vestre del har en markant stejlere hældning end den østre. Mod øst er en stor, tofløjet, nyere port, en nyere, en bræddedør med et ældre greb samt et enkelt sprosseløst vindue. Port, dør og vindue er grønmalet. På vestsiden er to nyere etrammede, sortmalede vinduer med seksdelte rammer. I nordgavlen er en bræddelem.

I det indre er en stor garage mod syd og et rum til haveredskaber mod nord med bræddegulv, kalkede vægge samt åbent til undertaget.

Væggereden følger udhusets facade på begge sider. Op mod vestfløjen er en sortmalet ganglåge. I den søndre kampestensmur er en sortmalet bræddedør.

Bygningshistorie:
Rønne Præstegård er opført i 1831, som en af de første grundmurede bygninger i Rønne, og tegnet af landmåler og arkitekt Henning Pedersen, der blandt andet har tegnet Rønne råd- og tinghus på Store Torv, Raschs Købmandsgård på Store Torv (nedrevet) samt kvisten på Erichsens Gård. Oprindeligt var der indgang midt på facaden til Søborgstræde, hvor der nu er et trerammet vindue.
Miljømæssig værdi:
Den miljømæssige værdi for Rønne Præstegård knytter sig til dens relative nære placering til Skt. Nicolai Kirke samt til den prominente placering midt i byen. Hertil kommer den store, grønne præstegårdshave og de omkransende kampestensmure, der sørger for at præstegården tydeligt skiller sig ud i bybilledet som værende af helt særlig karakter og status.
​
Kulturhistorisk værdi:
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Præstegårdens relation til kirken og byen, som bolig for sognepræsten, og som en god repræsentant for en præstegård. Tillige bygningens opførelse i grundmur, idet præstegården er en af de første grundmurede bygninger i Rønne, hvilket vidner om kirkens magtfulde position og præsteembedets økonomiske status. Hertil kommer facadens mange detaljer, herunder gesimsen, de rundbuede kviste med tandsnit samt de fremstående fuger med profil, der vidner om af Rønnes daværende førende arkitekt Henning Pedersen har tegnet præstegården. Netop de fremstående fuger ses også på Rønne Råd- og Tinghus på Store Torv, som også er tegnet af Henning Pedersen, hvilket understreger præsteembedets position i lokalsamfundet. Desuden har bræddelemmen i vestgavlen og sidefløjenes ubrudte tagflader kulturhistorisk værdi, idet det vidner om tagetagernes funktion til opbevaring. Endelig har hierarkiet bygningerne imellem kulturhistorisk værdi, idet den pyntede facade står i kontrast til de mere prunkløse sidefløje, laden mod Pistolstræde og i særdeleshed til udhuset i bindingsværk, hvilket understreger facadens repræsentative karakter.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist bevarede grundplan med de repræsentative stuer mod gaden og de mindre værelser og køkken mod gården og i sidefløjene. Hertil kommer de ældre vinduer mod gården samt de ældre døre, der vidner om bygningens alder.

Den kulturhistoriske værdi for udhuset knytter sig til dens opførelse i bindingsværk, hvor den vestre ydervæg indgår i væggeredet, som således var en måde at udnytte skellet ind mod haven og derved spare materialer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den simple materialeholdning med åbent til undertaget og vidner om udhusets funktion til opbevaring.

Endvidere har de lange kampestensmure kulturhistorisk værdi, idet de definere præstegårdshavens størrelse og indrammer hele kulturmiljøet omkring den trefløjede præstegård, lade og udhus.
​
Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi ved Rønne Præstegård knytters sig til det langstrakte og sluttede anlæg, der med facadens detaljer, herunder de fremhævede, profilerede fuger og tandsnitsgesimserne, der går igen på både facade og i de rundbuede kviste, der giver bygningen en levende struktur. Bygningens hoveddisposition er horisontal, grundet det lange forhus med den faste vinduestakt, den høje, sorte sokkel samt de fremhævede fuger.

Den arkitektoniske værdi for udhuset knytter sig til dets sluttede form, hvor vestre ydervæg indgår i væggereden samt til det ubrudte, asymmetriske tag, der giver bygningen et karakteristisk udtryk.
​
Bærende fredningsværdier:
Præstegårdens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus, der er sammenbygget med to sidefløje, soklen, det teglhængte valmtag, der er ubrudt med undtagelse af tagfladen mod Søborgstræde, skorstenspiberne med sokkel og krage, de to murede, rundbuede kviste med tandsnitsgesims, de murede gesimser, forhusets tandsnitsgesims, forhusets fremhævede og profilerede fuger, de ældre vinduer mod gårdsiden samt lugen i vestfløjens nordgavl. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den delvist bevarede grundplan med repræsentative stuer mod gaden og mindre værelser og funktionsrum i sidefløjene og mod gårdsiden samt kælderen under vestfløjen. Tillige de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fløj- og fyldingsdøre med alle detaljer, gerichter og vinduer mod gårdsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig for udhuset til dets konstruktion i bindingsværk, hvor den vestre ydervæg indgår i væggeredet, der ligeledes er en bærende fredningsværdi, det ubrudte, asymmetriske, teglhængte tag samt den traditionelle materialeholdning.

De bærende fredningsværdier knytter sig tillige til kampestensmurerne, der indrammer den naturfredede have og definerer præstegårdens grund.

​Kilder:
Ronnebyarkiv.dk
Bevaringsplan Rønne. Det Særlige Bygningssyn Sekretariat, 1967.
Gamle huse i Rønne 1761-1967. Rønne Byforening, 1967.
Præstegården i Søborgstræde set i østlig retning.1964, foto Bjarne Ilsted Bech. BM. 

Præstegårdshaven, foto Th. Yhr 1922. BM.

Søborgstræde med Latinskolen - Statsskolen - Gymnasiet

Dette her er faktisk et enestående billede. Vi tror ikke, der er mange, der kan gætte, hvor det er. Men - vi er i Søborgstræde - og herren midt i billedet er ingen ringere end bygmester, arkitekt, professor mm. Mathias Bidstrup. Han har ladet sig fotografere overfor sit barndomshjem. Det fine er, at han har skrevet om sin barndomsgade: "Mit Fødested i Søborgstræde, det lave Hus tværs for Latinskolens Have, købte min Far ved Nytaar 1852. Min Mor boede efter min Fars Død vedvarende i Huset i mange Aar. Jeg holdt meget af mit Barndomshjem, beliggende i det idylliske Stræde med det prægtige Navn "Søborgstr.", et Gadenavn med god Klang i en Søkøbstad. Jeg har søgt at bevare Mindet ved at opkalde min store Ejendom paa Torvet "Søborg". Der var en egen Stemning over Søborgstræde og Omgivelser i min Drengetid. Midtvejs i Strædet var det meget smallere end nu, idet Latinskolens Havegærde gik et godt Stykke ud i nuværende Gade, hvilket senere er reguleret. Der var hverken Brolægning eller Gadebelysning.
Ved  min Gang til Borgerskolen passerede jeg den nye Præstegaard, der virkede paa mig som en hel Herregaard. Grundmurede Bygninger var endnu sjældne i Rønne, og Præstegaarden havde dengang endnu sin oprindelige Hovedindgang med herskabelig Sandstens Dobbelttrappe midt paa Facaden, et smukt arkitektonisk Forhold, der desværre senere blev forandret... Til venstre paa Hjørnet af nuværende Tornegade laa Fajancer Spietz Gaard." 

Foruden Bidstrups barndomshjem er det altså Latinskolen gamle kampestens havegærde vi ser til højre. Vi aner også præstegårdens fornemme sandstenstrappe under kæmpetræet længere fremme i gaden. Spietz' gamle bindingsværkshus på den anden side af præstegården kan vi desværre ikke få øje på - men noget af den ses på de øverste billeder på denne side.
Søborgstræde set mod øst, o. 1940. Til venstre er det Søborgstræde 3, nr. 5 (med bindingsværksgavl) og nr. 7. Foto Alfred Kjøller, Allinge. BM.
Søborgstræde 7. Rønne o. 1916. Tilhører Claus Mogensen.
Her er vi gået lidt længere ned mod Storegade. Søborgstræde, set i østlig retning. Foto Per Kanneworff 1958. Stedet er nemt genkendeligt med det buede gelænder.

Den gamle rektorbolig i Søborgstræde, foto Th. Yhr, 1912. Adjunkt Saksø med familie i haven.

Statsskolen i Storegade - hjørnet af Søborgstræde. Det lille billede fra Søborgstræde er fotograferet umiddelbart før ombygningen af skolen i foråret 1959. Bornholms Museum.