Luthersk Missionsforening i Sct. Mortensgade

Læs om Luthersk Missionsforenings stifter, Hans Christian Møller, HER. Om Missionsforeningen HER og på Dr. Kabellsvej HER.

Sidst i 1870erne erhvervede Luthersk Missionsforening en grund i Sct. Mortensgade. Her fik man opført et stort missionshus for 12.000 kr, hvilket var rigtig mange penge dengang. Hvem der tegnede bygningen, vides ikke. Regnskabet over byggeriet er ikke bevaret.
At pengene var meget små dengang kan ses af, at Kredsen havde en "Hjælpekasse". Her lånte man 10 eller 20 kr. til teminen, og de blev så betalt tilbage inden næste termin.
Missionshuset var færdigt i 1881, som der står på bygningen, men det blev indviet 19. februar 1882.
I 1905 erhvervede man nabohuset. Her blev der afholdt ungdomsmøderm symøder, bedemøder samt sangøvelser. Tilrejsende venner kunne også finde logi her.

I 1939 besluttede man sig for en grundig restaurering af Missionshuset og i den forbindelse valgte man at sælge naboejendommen. Den ene ende af salen ovenpå missionshuset blev lavet om til køkken og et par hyggelige værelser til ungdomsmøder m.v. Samtiidig blev der lagt centralvarme ind i bygningen.

Bornholms Avis 12. juli 1898. Luthersk Mission på Bornholm.

Hver uge kunne man gennem mange, mange år finde annoncer i aviserne som denne. Denne søndag kunne man lytte til indremissionær Christian Møller i Aarsballe.

Den store mødesal i Luthers Missionsforenings ejendom i Sct. Mortensgade efter en ombygning i 1939, hvor bl.a. talerstolen blev gjort lavere.

Ungdomslokalet på første sal i Missionsbygningen i Sct. Mortensgade. Man mener den blev restaureret og møbleret i 1946.

Buste af lægprædikanten Carl Olof Rosenius. Modelleret af Anker Wolffsen i 1900.  Mrk.: Anker Wolffsen 1900 (bag) C. O. Rosenius (foran).  Gave til Bornholms Museum fra Søholm ved deres 150 års jubilæum.

Ungdomsmødelokalet 1956. Bemærk portrættet af Hans Chr. Møller på væggen, busten af den svenske prædikant Rosenius ovenpå bornholmeruret. (Det ser ud som om denne er fremstillet i gips, men den findes på Bornholms Museum i terrakotta, fremstillet af Søholm). I øvrigt er det et rigtigt fint bornholmerur - fra o., 1800. Palmegrenen af metal til venstre på billedet af ungdomslokalet er en gave fra LM i Vestjylland ved Chr. Møllers begravelse i 1907. Den hænger stadig på missionshuset på Dr. Kabellsvej.

Luthersk Missionsforenings "strengekor" 1956. Forreste række Charles Olsen, Viggo Holm, Jens Olsen, ved klaveret Anne-Sofie Holm. Midterste række: Karen-Marie Jensen, Ellen Andersen, Hanne Olsen, Magda Elleby, Grethe Lyster, Inger Pedersen, ???, Bitten Pedersen, ???, Birgith Ipsen, Edith bendtsen, Karola, Bagerste række: Johs. Vesterdal, undertegnede (?), to gange Johs. Pedersen og Asgar Bendtsen.

Flemming Hansen fortæller: Charles Olsen, forrest med violin, var pedel på Teknisk Skole i Sct. Mortensgade. Som pedel havde han egen bolig på skolen. Hans søn, Jens, er den yngre generation med violin. Viggo Holm, som sidder imellem far og søn, var manden, der indsamlede stoffet til "sladrebogen" om de bornholmske gårde.
Ivar Holm fortæller: Viggo Holm gik som handelsskolelærer ind til en ny klasse med 20-30 elever. Så brugte han 5-10 min. til at lære navnene i protokollen, og så huskede han eleverne - imponerende hukommelse!

Festpyntet i den store mødesal ved Ungdomsforeningens jubilæum i 1956.

Her festes i forbindelse med 100 års jubilæet i 1968. Der er kommet en ny talerstol med platform - som afløsning for den gamle "prædikestol".

Modernisering
I 1960 blev den lille og store sal moderniseret, dvs. at loftet blev sænket ca. to meter, der kom en ny talerstol med platform, ny gulvbelægning m.v.
Da forholdene i køkken, garderobe, bibelklasselokale og toiletter var utilfredsstillende, begyndte man i 1963 at tale om at få disse forhold bragt i orden også.

 
Der blev bragt mange løsninger på bane, men ingen helt tilfredsstillende. Det ville blive alt for dyrt, mente man, at få det efterhånden 90 år gamle missionshus moderniseret efter den tids krav. Der blev udarbejdet forslag til et nyt hus på grunden, men det kunne ikke godkendes, grunden var for lille, bebyggelsesprocenten ville blive for stor.