Forretningsfører Carl A. Andersen, 1900-1969. Fællesbageriet, Rønne Brugs, Byrådet

Birthe Lintrup Schwalbe skriver: "Min far, Carl A. Andersen i arbejde på sit lille beskedne kontor på Fællesbageriet i Rønne. Her var han forretningsfører i 36 år til 1968".
Bjarne Ilsted Bech. Fællesbageriet 1961.

Carl A. Andersen, 1900-1969.

Carl og Svend Andersens far var lærer på Aarsdale Skole. Birthe Schwalbe fortæller, at den afholdte pige til venstre hed Petra.
Birthe Schwalbe fortsætter: "Min far, forretningsfører Carl A. Andersen, Fællesbageriet, sad i Rønne Byråd fra ca. midt under Anden Verdenskrig til 1966, hvor han trak sig på grund af sygdom. Noget af en årrække, og han var meget aktiv bl.a. indenfor socialudvalget, og kom på hårdt arbejde under den russiske besættelse - som formand for boligudvalget - hvor der skulle skaffes husly til de mange borgere, som på grund af bombardementet var blevet husvilde. Jeg husker, at vi for en tid husede flere familier - selvom taget var uden tagsten, alle ruder var smadret og gadedøren sprængt. Men det gik! Vi boede på Borgmester Nielsensvej 6 - i øvrigt som nabo til min fars partifælle og meget gode ven, borgmester Axel Andresen.

Min far var forretningsfører på Fællesbageriet siden sidst i tyverne, mener jeg. Han var det i hvert fald, da han blev gift med min mor i 1930. Jeg blev født i 1932.

Arbejdet på Fællesbageriet var et halvdagsjob – den anden halve dag var min far forretningsfører i Rønne Brugsforening. Men allerede, da jeg var nogle få år gammel, blev han fulltime på Fællesbageriet. Rønne Brugsforening fulgte han som formand gennem mange år. Helt op i Kvickly-tiden, hvor jeg som journalist på Bornholmeren refererede fra ret så temperamentsfulde møder og generalforsamlinger. Især den planlagte rulletrappe kunne medlemmerne ikke rigtig snuppe... En rulletrappe på Bornholm! Det var altså at tænke for STORT. Men rulletrappen m.m. blev en succes. (Bortset fra at min ellers så kvikke mor ikke turde sætte sine ben på den). Kvickly fik gode år på Store Torv – og senere, længe efter min fars død i sommeren 1969, blev pladsen her for trang, og varehuset flyttede som bekendt til Snellemark.

Nå, nu fortaber jeg mig helt i fortiden. Og dog – lige en ting mere: Min far var bror til Svend Andersen, der solgte sin gård, Melstedgård, til Bornholms Amt, og nu kan jeg og mange, mange andre glædes ved at aflægge besøg på Melstedgård Landbrugsmuseum. Hvor var det godt, at han ikke lod sig overtale af den smarte københavner, der ville købe gården til hestestutteri!!!

Jeg kom på Melstedgård sammen med min søster, far og mor stort set lige siden jeg blev født og under min opvækst. Først hos fars onkel Julius og moster Petra, og siden kom farbror Svend i høj grad ind i billedet.

Vi kom meget i området. Min faster Ella var gift med Herluf på Riemandsgård. Fars fætter Johan overtog Sandegård, genbo til Riemandsgård, efter sin far, sandemand Grønbech, som var gift med farmors søster Andrea. Johan døde ung, og hans søster Helga og hendes mand Wilmer Kure købte hendes gamle slægtsgård.

Min farmor hed Birthe, og hun og hendes tre søstre, Sofie, Andrea og Petra, var født og opvokset på St. Gadegård, som senere kom i familien Harilds eje. Min faster Lisbeth, gift Grønbech, boede på en lille landejendom ved Kobbeåen og campingpladsen, ret tæt på Melstedgård. De havde masser af får, som græssede på en mark der gik lige ned til vandet. Så idyllisk. Under krigen husker jeg, hvordan faster og farmor kartede ulden og sad side ved side og spandt på hyggelige gamle spinderokke. Det var i trange tider, men min søster og jeg var altid godt kørende med uldne sweaters og topmoderne knæstrømper med pomponer.

Der var et utrolig godt sammenhold i min fars familie. Blev der slagtet på en af gårdene, så blev der sendt slagtepakke med toget, og stationsforstanderen på Rønne Ø blev ringet op, at der var en pakke til os. Den fik han så af togføreren, og så blev der ringet til os – og vi cyklede afsted og hentede den. Også i jagtsæsonen fik vi pakker med vildt. Jeg tudede hver gang jeg så de nedlagte harer og fasaner. Men når de skulle spises fejlede jeg ikke noget(-; Det er dejligt at tænke tilbage på.

Det er et herligt billede af Aarsdale skoleklasse, hvor lærerens børn også er kommet med. Men de boede jo på skolen. Jeg fandt en kopi af billedet i min mors efterladenskaber. Den unavngivne pige til venstre i billedet hed i øvrigt Petra. Jeg husker ikke efternavnet, men hun gik min farmor til hånde og hun kom og besøgte os i Rønne lige til sin død, ligesom min mor og far også besøgte hende i Aarsdale, hvor hun boede.. Hende var vi alle meget glade for.

De venligste hilsner Birthe Lintrup Schwalbe"
Karl Nielsen, der arbejder på en bog om brugsernes historie på Bornholm, skriver:

"Carl A. Andersen var fra 1.juli 1931 både forretningsfører og regnskabsfører i Rønne Brugsforening med en årlig løn på 1500 kr. + ¼ % af omsætningen. Fra ca. 1927 havde han kun været forretningsfører.
Fra den 1. april 1946 sagde han sin stilling op, idet han var blevet fastansat på fuldtid på Arbejdernes Fællesbageri i Rønne. Samme år blev han den 17.12.1946 valgt ind i bestyrelsen for Rønne Brugsforening, og fra den 14.01.1947 blev han valgt som formand, da bestyrelsen konstituerede sig. Han virkede som formand frem til umiddelbart efter 1967. Jeg har desværre ikke den nøjagtige år og dato. Han blev afløst af erhvervsvejleder Poul Bekker Nielsen som formand.