Peter Christian Hauberg, Rønne 1875

Rønne malet af P.C. Hauberg 1875. Rønne Havn med udsigt ind over byen. Olie på lærred 61 x 81 cm. Erhvervet af Bornholms Museum i 1985. Gå op og se maleriet! Det er udstillet ved museets søfarts-udstilling.

Peter Christian Hauberg, 1844-1928, var numismatiker, arkæolog og landskabsmaler. Forestod i Nationalmuseets tjeneste udgravningen af Lilleborg og restaureringen af Hammershus ruiner. Han var også inspektør på Thorvaldsens Museum.

Havnen er vist før den store havneudvidelse 1874-1876. Hauberg må have brugt fotos som forlæg for maleriet - men mon ikke han har tegnet en indledende skitse på en båd ud for Rønne? Er skrænterne blevet for stejle på maleriet? Døm selv, se siden om Havnebugten HER. (Se fotograf G. Støckels næsten samtidige fotografi af Rønne HER.)

Hauberg gik på Kunstakademiet for at uddanne sig som landskabsmaler 1869-1871, men etablerede sig som boghandler i Købmagergade, inden han 1885 blev ansat på Nationalmuseet. Han var passioneret samler og udgav i 1884 "Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241-1377". Udgivelsen førte til ansættelsen på Nationalmuseet.

Han udgav også turistbogen "Bornholm", med billeder og tekst af P. Hauberg (1879, 1887 og 1894). Haubergs mor var bornholmer og han var kommet på øen siden barndommen. Han blev i 1874 gift med sin kusine Michelle Stender fra St. Gadegård i Vestermarie.

P.C. Hauberg var en glimrende topograf - han kunne tegne og gengive sit motiv præcist. En stor kunstner var han ikke - hans store indsats lå andre steder.

Udsnit. P.C. Hauberg, Rønne 1875. Man ser 1866-selskabets fine nye dampskib, S/S Heimdal, selskabets andet skib, anskaffet 1872. HER. (Det første var S/S Skandia,). Bag dampskibet, til højre, ser man Kaolinkajen, der blev indviet samme år - eller året - efter maleriet blev færdigt (HER). Til højre for Kaolinkajen ser man Søndre Bådehavn, hvor fiskerne holdt til.

Udsnit, P.C. Hauberg, Rønne 1875. Rønnes Sct. Nikolaj Kirke dominerer byen også på Haubergs maleri. Dog var den lille og fin, med en stor fløj i nord, en tilbygning fra o. 1770. Her er kirken øjensynligt hvidkalket - senere var den en overgang rosakalket. (Se mere om kirken HER.) Her ser man også havnens gamle bagfyr, der var placeret på et hvidmalet stativ og blev udskiftet med det endnu bevarede jernfyr i 1880. Lidt til højre for fyret ses en af byens møller og den høje skorsten kan være fra Rønne Teglværk.

Udsnit. P.C. Hauberg, Rønne 1875. Der er gode detaljer på dette udsnit. Bag skonnerten ser man byens skrænter, som dem vi kender på Galløkken, dengang startede de ved Søndre Bådehavn. Yderst mod det grønne område, nu må det være hjørnet af Sankt Peders Gade, ligger en større avlsbrugerejendom. Vel det der i dag (2013) er Rustands Køreskole, matrikel 28. Den - eller en del af jorden på knap 600 m2 - blev i august 1896 solgt af tre brødre, der må have været arvinger: Carl Antoni, Hans Absalon og Didrik Kofoed. Ejendommen blev solgt til konditor Johan Jacob Waldemar Østerbye - og mon ikke det er ham der har bygget den ejendom vi ser i dag, Sølyst, Sankt Peders Gade 1. Se mere HER!

Kastellet fra 1689 ligger flot, her forstår man hvorfor det blev opført her, med det formål at beskytte indsejlingen til Rønne. Flagmasten blev genopstillet for en del år siden af den dygtige militærhistoriker, H.E. Skaarup. Nedenfor skrænten og Kastellet ses Rønnes ældste badehus (eller et af dem se mere HER.) Og så er der to møller, en stubmølle og en hollandsk mølle, det kan være Kastelsmøllen forrest og måske Saga-Mølle bagved. I træbevoksningen mellem møllerne og Kastellet findes Søndre Kirkegård, der blev anlagt 1813.

Udsnit. P.C. Hauberg, Rønne 1875. Det gamle fyr som var bygget af træ "på Kongen" 1857. Blev afløst af det granitfyr, som stadig ligger nogenlunde samme sted - selv om det efter opførelsen i 1930 er blevet flyttet en enkelt gang, i 1977. Her er det fiskernes både med de rødbrune, katekubarkede sejl (udtræk af bark fra Acacia catechu fra Ostindien - som forlænger sejlenes levetid), vi ser i havneindsejlingen. Se mere om Rønnes fyr HER.

Bag på billedet står: "30. september 1909. Paa Gensyn P. Hauberg". Personerne: til venstre borgmester Marckmann, Allinge, fru Michelle Hauberg født Stender og Peter Christian Hauberg. Foto Valdemar Myhre, Bornholms Ø-arkiv.

P.C. Hauberg, forsiden af Turistguiden "Bornholm", 1894. Vi kommer sejlende til øen i et af 1866-selskabets dampskibe. Hauberg skrev teksten og tegnede samtlige illustrationer - efter fotografiske forlæg, som findes i hans samlinger på Nationalmuseet.

Udbygning af Rønne Havn 1874-1876. Tegning P. Hauberg, delvis efter fotos af G. Støckel. Jørn Kjøllers samling. (Illustreret Tidende 1876, hvori også findes en beretning om havneudvidelsen ledet af ingeniør Zahrtmann (bror til maleren Chr. Zahrtmann), om at fjerne fyld på et dobbeltspor ved hjælp af en dampmaskine, om havets gennembrud og besøg af majestæten. Her de to sider HER og HER).

Læs meget mere om P.C. Hauberg i Bornholmske Samlinger 2006, artikel af: Kjeld Borch Vesth: Museumsinspektør Peter Christian Hauberg 1844-1928.
Se også P.C. Haubergs portræt (på Bornholms Museum, malet af Bertel Hansen Svaneke) HER.

P.C. Hauberg. Turistguide Bornholm 1894, Rønne-afsnittet. (Husk at klikke på billederne - så bliver de større - læsbare!).